Beskrivelse
Flot ejerlejlighed på unik adresse
Velkommen indenfor på Vester Altanvej 26.
Nu får du muligheden for at købe en helt unik ejerlejlighed med masser af sjæl og charme. Lejligheden er beliggende i en ejendom fra 1932 og er særdeles velbevaret. Ejerforeningen er sund og veldrevet – og selvom det er en stuelejlighed, er lejligheden højt placeret, så man er helt uforstyrret fra gaden.
Man bydes indenfor i en entré, som ligeledes fungerer som fordelergang. Herfra finder vi den fine dagligstue med flot stukloft, loftrosette og massive fyrretræsgulve. Fra det store og elegante vinduesparti er der et skønt kig ned til ”Skrænten”.
Lejlighedens soveværelse er utrolig rummelig, med god skabsplads – og inkluderer desuden en praktisk hems, som giver ekstra plads, med flere anvendelsesmuligheder. Derudover ligger soveværelset ugeneret fra gaden, med vinduesparti ud til den hyggelige gårdhave.
Bevæger vi os videre, så finder vi det lyse og helt tidløse køkken, som er Tvis køkkener. Let og elegant. Badeværelset er velindrettet og har komfortabel gulvvarme. I hele lejligheden er der en rigtig god lofthøjde, så lejligheden føles meget rummelig. Desuden kan det nævnes som et stort plus, at der til opgangen er GSM-dørtelefon samt lejligheden har nem adgang til vaskekælder.
Få skridt via. bagtrappen, og så har man adgang til ejendommens skønne terrasse og haveanlæg med flere siddekroge. Her er en fantastisk stemning med hyggelig havedam og flotte træer. Det må siges at være helt unikt med en sådan have, når ejendommen ligger midt i byen.
Beliggenheden er også helt i top, da man er placeret tæt på centrum, men stadigvæk med skøn natur lige i baghaven, i form af flere parkområder. Derudover kan det nævnes at der er daginstitutioner, skole, indkøb og caféer indenfor kort rækkevidde. Hvis du er pendler, kan det også nævnes, at der er kort afstand til Randers Station, så der er let adgang til Aarhus C eller Aalborg.
Søger du en ejerlejlighed med god beliggenhed, karakter og i en unik ejendom, så skal du ikke lede længere!
Se en video af boligen på www.edc.dk…