Beskrivelse
Hyggeligt og stemningsfyldt kolonihavehus med blomstrende have
“Det er sommerferie, vi daser derhjemme, men skolen vil slå det i stykker. Derfor er det så vigtigt, man ikke må glemme at bruge den på noget, der rykker.” Med Disney-melodien i baghovedet ankommer I til Vester Hanevad 38, hvor der er dømt ferie og weekendshygge for alle pengene. I vil uden tvivl forelske jer i denne fortryllende ejendom – og kærligheden gengældes uden tvivl.Det træbeklædte fritidshus fremstår lyst, hyggeligt og brugbart, hvortil planløsningen byder på en god rumfordeling med plads til hygge og afslapning. Duften vil I straks genkende, da den frembringer en nostalgisk følelse af de bedste ferieminder, I har haft gennem årene. Nu er tiden inde til at skabe nye ferieminder med din livspartner, gode venner eller familien. Huset indeholder en skøn udestue med fantastisk morgen- og aftenlys. Stuen bliver hjemmets samlingspunkt, som danner rammen for store og små stunder, mens badeværelset har en god størrelse med separat brus, toilet og vaskefaciliteter, så badetøjet kan være nyvasket til endnu en dag med solbadning i haven. Køkkenet er en kombination af det autentiske og hyggelige, hvor der ikke er gået på kompromis med gode løsninger – hermed menes bl.a. opvaskemaskinen, der tager sig af de sure pligter. Soveværelset er lysfyldt, og når natten går på hæld, kan I ligge jer til rette i sengen og nyde kig til de funklende stjerner.Matriklen er på ca. 400 kvm, hvorfor der er en masse kvadratmeter at forelske sig i. Alle, der har oplevet haven, falder for den – om de vil det eller ej. Der er mange flotte blomster samt æble- og pæretræer langs stien, en smuk blåregn ved pergulaen, hvor havebordet står, og så er dette område også dejligt privat, da det ligger omme bag huset. Drivhuset er yderst charmerende med både vindrue- og ferskentræ, og mellem blomme- og kirsebærtræet er der en hængekøje med mulighed for at få en god eftermiddagsskraber. Højbedene er også rigtig flotte og giver mulighed for at dyrke lækre grøntsager, og med alt dette in mente overtager I et både funktionelt og charmerende kolonihavehus.I får glæde af et rigtigt kolonihavehus i ægte kolonihavestil med sjæl og charme og alt, hvad det indebærer. Beliggenheden er den perfekte kombination mellem naturskønne omgivelser ved Ejby Mose med rigt dyre- og planteliv samt en bynær placering med få minutter til Skovlunde Station. Hopper I på toget, tager det omkring 25 minutter fra at have dugfriskt græs under fødderne til at stå på Rådhuspladsen. Desuden er Skovlunde i gang med at gennemgå en rivende udvikling, hvor der tilføjes nyt liv og flere butikker i bycentret, mens der også er gode indkøbsmuligheder i nærområdet. Der er både gode spisesteder og takeaway i Skovlunde, som gør ferien lidt bedre end den allerede var, og så er der ej heller langt til gode oplevelser.Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi der er 25 min. til København, haven er skøn, og I kan kigge på stjernehimlen fra soveværelset….