Beskrivelse
4,15 ha landejendom med central beliggenhed til indkøb og skole
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/9 – klik på billede –
Landejendom med 4,15 ha jord. Ejendommen er beliggende centralt i forhold til indkøb, havn, Løgstør bymidte og meget mere. Når man ankommer på ejendommen langs grusvejen så møder man en stor flisebelagt indkørsel som forbinder udebygninger og stuehuset. Stuehuset byder på en stor entre med god skabsplads og håndvask. Ved entreen har vi badeværelset som er indrettet med spabad, god skabsplads og bruser. Når vi kommer videre ind i boligen så kommer vi til det nyere køkken, som også har spiseplads til at samle familie til spil, mad, lektier eller noget helt andet. Stueplan byder udover på hele 2 stuer som er indrettet som stor spisestue, og tv stue. Spisestuen får dejligt sollys ind fra den dobbelte terrassedør som åbner op til den sydvendte træterrasse. På terrassen er der rigelig plads til den store familiegrill og et stort terrassebord. Udsigten fra terrassen er heller ik så ringe, når man kigger på den flotte store have.
1. sal er renoveret i gode materialer og står helt skarpt. Den byder på 3 store værelser, hvor det største værelse er lavet med walk in. Walk in kan laves om til et toilet med indgang fra repos, som med fordel kan bruges til åbent kontor, da der kommer lys ind fra flere sider.
I udbygningerne er der rigelig plads til bilerne, værktøjet, hestene og meget mere. Med 5 hestebokse, dobbelt garage, stort værksted og bryggers med badeværelse får du virkelig meget for pengene på Vester Ørbækvej 15. Udbygningerne giver ekstra værdi for dig som vil have heste, være selvstændig eller makke med biler. Udbygningerne er løbende renoveret, men der er stadig mulighed for at sætte sit eget præg på bygningerne.
Ønsker i at bo på en landejendom centralt i Løgstør, så er Vester Ørbækvej 15 jeres næste hjem….