Beskrivelse
257 kvadratmeter i hjertet af Aalborg
Denne flotte og rummelige lejlighed er en citylejlighed med stort C. Den har en pragtfuld placering midt i Aalborg med udsigt til Limfjorden og blot få skridt fra midtbyens spændende butikker, caféer og spisesteder. Men adressen er ikke det eneste, der gør lejligheden unik. Den byder nemlig på 257 kvadratmeter med højt til loftet, en gennemført stil og fem solrige altaner. Boligen er ideel til den store familie, men da den tidligere har været opdelt i flere lejligheder, er der også mulighed for udlejning.Glæd jer til at træde ind i en lys og rummelig bolig, hvor gamle dages storhed møder moderne komfort og livsnyderi. Her er mange specielle detaljer med alt lige fra klassiske stuklofter til de to luksuriøse badeværelser, der er udført med guldhåndvaske og guldafløbsriste, der står i flot kontrast til de sorte toiletter samt granitbordplader og -gulve. På badeværelserne finder I både en sauna og et boblebad. Glæd jer også til at opleve de tre skønne stuer, hvoraf de to ligger en suite. Alle stuerne har udgang til en vestvendt altan og modtager et generøst lysindfald, ligesom de har udsigt til vandet. Dertil indeholder boligen fire gode værelser samt et hvidt og stilrent køkken med spiseplads. Lejligheden fuldendes af en entré og en rummelig baggang. I får alt i alt fem altaner, der vender mod henholdsvis øst, syd og vest, så solens bane kan følges i løbet af dagen. Beliggenheden bliver ikke mere central, for her bosætter I jer tæt på alle byens herligheder. Der er få minutters gang til havnepromenaden, hvor I kan spadsere langs vandet, ligesom I hurtigt kommer til Jomfru Ane Gades restauranter og natteliv samt byens hyggelige caféer og butikker omkring C. W. Obels Plads….