Beskrivelse
Charmerende lejlighed med central placering!
Charmerende bylejlighed med central beliggenhed i Nørresundby\n\nPå Vesterbrogade 2B, 1.tv. finder du denne indbydende lejlighed, der kombinerer klassisk charme med en praktisk indretning og en attraktiv beliggenhed tæt på både byliv og natur.\n\nLejligheden ligger i en velholdt ejendom og fremstår lys og indbydende med en gennemtænkt planløsning. Her får du en god entré med plads til overtøj, etnrummelig og lys opholdsstue med skøn FJORDUDSIGT og med store vinduespartier, der skaber en behagelig atmosfære. Soveværelse af en god størrelse, samt endnu et værelse. Flot køkken med en funktionel indretning med skabsplads og mulighed for lille spiseplads. Der er gulvvarme i køkkenet. Pænt lyst badeværelse med god bruseninche, gulvvarme og praktisk med vindue, for udluftning.\n\nBoligen er oplagt til både singler, par eller som forældrekøb – og her er gode rammer for at skabe et hyggeligt hjem i byen.\n\nBeliggenheden er svær at overgå: Fra adressen har du gåafstand til indkøb, caféer, busforbindelser og byens hyggelige butikker. Du kan på få minutter cykle eller gå over broen til Aalborg centrum med et væld af kultur- og fritidstilbud, mens Limfjorden og Lindholm Strandpark giver dig mulighed for at nyde naturen tæt på hjemmet.\n\nTil lejligheden får du stort privat loftrum på 5 m2 samt lille kælderrum på 1.m2.\n\nEjendommen rummer et godt fællesskab, og her er både cykelparkering og adgang til fællesfaciliteter, der gør hverdagen lettere.\n\nAlt i alt en attraktiv bylejlighed med masser af muligheder – perfekt til dig, der ønsker at bo centralt, men stadig have kort afstand til grønne omgivelser og fjordens rekreative områder.


