Beskrivelse
187 m2 I alt! – Totalt nyrenoveret lejlighed på Vesterbro med 45 m2 egen tagterrasse, elevator, sildebensparket m.v.
Nyrenoveret lejlighed med egen/privat 45 m2 stor tagterrasse på Vesterbro. At bo midt i byens bankende puls kan sagtens være forbundet med fred, ro og privatliv. Den påstand får I bekræftet i denne eksklusive lejlighed på Vesterbro, hvor der ikke opleves nogen former for støj fra gaden. Lejligheden byder bl.a. på et stort åbent opholdsmiljø, rigt lysindfald, rene linjer samt egen tagterrasse som skaber en helt særlig atmosfære. I bliver en del af en utrolig veldrevet ejerforening med fantastiske naboer. Udover den private tagterrasse findes ligeledes en fælles tagterrasse. Der er elevator i ejendommen. Der er hverken gået på kompromis med komfort eller kvalitet i denne lejlighed, der brillerer med et massivt egetræsgulv i sildebensmønster og gulvvarme i alle rum med 11 individuelle zoner. Opholdsmiljøet byder på et eksklusivt snedkerkøkken fra Handcrafted Interior med veludvalgte hårdehvidevarer fra Liebherr, herunder et vinkøleskab, et køle/fryseskab med is og en kombiovn samt enXXL-opvaskemaskine fra Siemens. Med hele fem franske altaner er lysindfaldet helt sublimt i opholdsmiljøet og på alle tre værelser, hvoraf det ene har et walk-in-closet og et separat toilet. Dertil venter et badeværelse, der er udført med et terrazzogulv, hvide metrofliser, dobbelt håndvask, et badekar og et ovenlysvindue. Lyset strømmer også ned fra oven gennem den åbne trappeopgang, der leder op til den private tagterrasse. Her har I sol hele dagen, og I kan både indrette med terrassemøbler, solsenge eller højbede, hvis I er til urban gardening. Udsigten er lige til at falde i staver over, og I har frit vue til Tivolis fyrværkeri, som er et syn, I aldrig vil blive trætte af. Kan I løsrive jer fra tagterrassen, ligger Vesterbros bedste tilbud til for jeres fødder. Besøg én af de mange spændende caféer og spisesteder i kvarteret, eller snør løbeskoene til en frisk tur omkring Søerne. I er tæt på Kødbyen, Halmtorvet, Værnedamsvej og Indre By, ligesom I nemt kan hoppe på både bus, S-tog, metro og regionaltog….