Beskrivelse
4 værelses lejlighed med sydvendt altan og privat parkering på Vesterbrogade
Indflytningsklar lejlighed med altan og egen parkering – centralt i Vejle.
På Vesterbrogade 61C, 2. sal, finder du denne skønne og indflytningsklare lejlighed, som er gennemgribende renoveret med moderne materialer og et lyst, stilrent udtryk. Her får du en attraktiv beliggenhed midt i Vejle – tæt på indkøb, grønne områder, offentlig transport og byens øvrige faciliteter – kombineret med komfortable og sjældne kvaliteter, der gør boligen helt særlig. Lejligheden indeholder to stuer i forlængelse af hinanden, hvilket skaber en flot, åben opholdssektion med masser af dagslys. Herfra er der direkte udgang til en skøn altan, som også har adgang fra det ene af boligens værelser – et dejligt ekstra rum til afslapning i sommerhalvåret. Der er i alt to værelser, samt et rummeligt soveværelse, som er indrettet med sit eget walk-in closet. Køkkenet er lyst, moderne og funktionelt med god bordplads og opbevaringsmuligheder, og badeværelset er ligeledes stilfuldt og indrettet med gulvvarme, der sikrer høj komfort året rundt. En særlig bonus ved boligen er, at der hører en parkeringsplads med – en luksus midt i byen. Derudover medfølger et, aflåst kælderrum, som giver gode muligheder for opbevaring. Ejendommen har desuden fået opført et praktisk cykelskur/halvtag udenfor, og der er også mulighed for at opbevare cykler i de fælles kælderarealer.



