Beskrivelse
velholdt villa i eftertragtet villakvarter med dejlig udestue
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/10 – klik på billede – I et dejligt og eftertragtet villakvarter i Kongerslev har vi nu fornøjelsen at udbyde denne flotte og velholdte etplansvilla. Villaen er på 150 lyse kvadratmeter, der blandt andet byder på stort, praktisk bryggers, tre værelser, soveværelse med skabsvæg, lyst badeværelse, dejligt og rummeligt køkken-alrum samt en stor vinkelstue med nyere brændeovn. Overalt indbydende og velholdt. Fra køkken-alrummet er der udgang til en superdejlig og charmerende udestue på 20 m2, som virkelig inviterer til hygge og som forlænger udesæsonen. Her kan livet nydes på alle årstider. Udestuen er desuden omgivet af fliseterrasser på begge sider – og læg hertil en meget skøn, lukket have med flotte træer og buske, så bliver det ikke meget bedre. Desuden en flot flisebelagt indkørsel, samt carport, og udhus med redskabsrum/værksted. Den skønne villa ligger på en stille villavej centralt i Kongerslev by med cykel- og gåafstand til byens mange forskellige tilbud. Kongerslev er en lille hyggelig by med et pænt udvalg af butikker, en god skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, institutioner, foreninger og en velfungerende idrætsforening. Kongerslev ligger kun 25 kilometer fra Aalborg med det nye supersygehus, og cirka fem kilometer øst for byen strækker den 55 km² store og meget betagende Lille Vildmose sig. Desuden er Kattegat og dermed Østkystens meget børnevenlige badestrande kun 10 kilometer væk.Vi glæder os til at vise jer Vestergaardsvej 3, Kongerslev – en velholdt villa med mange plusser i bogen, og lige til at flytte ind i…