Beskrivelse
Skøn villa i hjertet af Jelling med moderne opdateringer og rummelig have
Velkommen til denne charmerende villa beliggende helt centralt i Jelling. Denne ejendom tilbyder et boligareal på 111 kvadratmeter + udestue. Villaen byder på et dejligt stort åbent køkkenalrum, hvor den store stue indbyder til hygge omkring brændeovnen. Herfra har man direkte adgang til en skøn udestue samt terrassen, hvilket gør det nemt at nyde både inde- og udeliv.
Køkkenet er skiftet, her er flotte tidsløse hvide fronter og mørk bordplade. Der er også plads til en lille hverdags spiseplads, som gør det ideelt for familiens daglige måltider. Ejendommen rummer to gode rummelige værelser samt et badeværelse, der ligeledes blev moderniseret. Bryggerset er praktisk indrettet med vask, bordplads samt plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Udenfor finder du en opvokset privat forhave med terrasse mod sydvest, som inkluderer et overdækket areal – perfekt til afslappede aftener eller hyggelige sammenkomster. Den rummelige baghave byder på opvokset beplantning der sikrer private omgivelser med masser af plads til leg og afslapning.
Garage i forlængelse af indkørslen med plads til bilen samt ekstra plads til haveredskaber, opbevaring eller indretning af et hobbyværksted
Beliggenheden kan ikke være bedre! I hjertet af Jelling bymidte ligger villaen nabo til Superbrugsen og tæt ved Kongernes Jelling museum samt den kommende imponerende offentlige legeplads. Alt hvad byen har at tilbyde ligger inden for kort afstand – fra Byens Hus med café, bibliotek og biograf til de mange skoletilbud og det fantastiske foreningsliv.


