Beskrivelse
Velkommen til Bolderslev, hvor I slår jer ned i et roligt kvarter med kort afstand til busforbindelser og sportshallen med et velfungerende foreningsliv. Byen har også spejdere, rideklub og meget mere, mens skolebørnene cykler, og indkøbene klares i bilen. Det er en nydelig villa med fire værelser, badeværelse, toilet og et stort, lyst køkken-alrum og stue, som I flytter ind i, og udendørs er der en lukket have med en solrig terrasse med markise samt et isoleret udhus. Bolderslev er et attraktivt valg for børnefamilier, der finder både dagpleje og børnehave i byen, som også har skole fra 0.-6.-klasse med SFO. Foreningslivet trives og sammenholdet er stærkt i byen, hvor der også er årlige sammenkomster og festligheder, mens et andet plus er gode stisystemer, som gør det nemt at færdes. Geografisk ligger byen nær Tinglev og Aabenraa med indkøbsmuligheder og flere tilbud. I 2023 er der opsat et nyt køkken i huset, så madentusiasten får helt moderne og stilrene rammer. Køkkenet er opstillet med en smart halvø ind mod alrummet, der glider sammen med stuen, som er udstyret med en CE-godkendt brændeovn. Dannebrogsvinduer mod tre verdenshjørner sørger for at opholdsrummet er meget lyst. I har videre et toilet, et badeværelse med brus og et bryggers, mens det er ovenpå, at I finder fire værelser samt en møblerbar repos, der giver flere muligheder. Endelig er der en mindre kælder, og så må I også rette blikket mod det lækre udhus fra 2023. Haven synes nem at holde, for der er en anseelig fliseterrasse med kig mod græsplænen, som bliver børnenes legeplads. Der er også lagt grus, som bidrager til at gøre grunden vedligeholdelseslet….