Beskrivelse
Stor villa midt i Brørup – dobbelt carport, udhus og ugeneret have.Midt i Brørup by ligger denne store ejendom, der nu kan blive jeres. Her er tale om en rødstensvilla på 174 kvadratmeter, som er fordelt på to etager. Boligen har badeværelse på begge plan, og herudover er der blandt andet fem værelser og to sammenhængende stuer.Med til huset følger en dobbelt carport samt en let holdt og ugeneret baghave. Denne er anlagt med græsplæne, grønne buske og en dejlig fliseterrasse, som vender optimalt mod syd. Her er tillige et overdækket terrassemiljø, der ligger i forlængelse af et stort udhus og et skur. Udhuset har både plads til opbevaring og til værkstedssysler.Ejendommen kan dateres tilbage til 1907, og byggeriet er opført med fine murværksdetaljer, klassiske dannebrogsvinduer og sadeltag. Inden døre fremstår boligen med hvide vægge, og flere rum har desuden charmerende plankegulv. I vil sikker vælge at opdatere huset for en mere tidssvarende stil, og her er også potentiale for at ændre på planløsningen, hvis I eksempelvis ønsker en mere åben indretning.Villaens nuværende udformning giver jer fire værelser på førstesalen. Det ene værelse er et gennemgangsværelse, så her kan med fordel være hjemmekontor. Et af værelserne har endvidere adgang til eget badeværelse, og slutteligt rummer etagen en møblerbar repos.Stueplanet indeholder endnu et badeværelse samt et soveværelse med skabsvæg. Hertil kommer en spisestue, en opholdsstue og et elementkøkken med plads til spisekrog samt et bryggers med vaskefaciliteter og indbyggede skabe. De to stuer er forbundet af en dobbeltdør i glas, og opholdsstuen er udstyret med en hyggelig brændeovn. Her er endvidere direkte udgang til havens solbeskinnede terrasse.Beliggenheden bliver ikke meget mere central end denne, for alt, hvad I behøver i hverdagen er inden for ganske kort rækkevidde. Der er under 200 meter til nærmeste supermarked, og I kan spadsere rundt til diverse butikker, spisesteder og byens biograf. Gåturen til Brørupskolen tager kun tre minutter, og der er fem minutters gang til både pasningsmuligheder og til stationen. I har tillige få minutter på cykel til Brørup Hallerne, der har et bredt udvalg af fritidstilbud.Lyder denne store villa med de gode udefaciliteter og den centrale adresse som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag – vi glæder os til at byde jer velkommen på Vestergade 17!…