Vestergade 20, 6510 Gram

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Særdeles flot og gennemført murermestervilla med malede facader og glaseret tegltag

Villaen er oprindelig opført i 1913, men har inden for de senere år gennemgået en gennemgribende modernisering og fremstår dermed yderst flot, indbydende og indflytningsklar. En central beliggenhed i landsbyen Arnum, hvorfra der er kort afstand til byens købmand, fritidscenter og pasningsmuligheder til de mindste. Derudover ligger byen mellem Slotsbyen Gram og den historiske by Ribe. Der er heller ikke langt til naturskønne områder, såsom Gram Å og Stensbæk Plantage, hvor der kan nydes gå-, løbe og cykelture.

Tilhørende er en fin og stor garage på 66 m², som er opført i 2011 i samme byggestil som huset, hvilket giver en flot helhed. Derudover er her et godt værksted.

Denne flotte og charmerende villa byder på 197 m² bolig. Her bliver du budt velkommen i den kombinerede entré og bryggers. I denne afdeling er også et badeværelse med pænt inventar og plads til vaskemiljø. Videre træder du ind i det rummelige køkken med flot
inventar, hvor du her kan være sammen omkring madlavning og lektielæsningen. I forbindelse hermed er et værelse og adgang til den fine spisestue med flot trægulv og plads til hygge omkring brændeovnen. Gennem den dobbelte franskedør er den hyggelige stue, hvor trægulvet går igen. Fra spisestuen er der en mellemgang med trappe til 1. salen, samt udgang til en dejlig sydvendt terrasse. På 1. salen får du en ekstra stue med loft til kip og flotte synlige bjælker. Herfra er der adgang til to værelser af god størrelse og et soveværelse med loft til kip. På denne etage er også et stort badeværelse med lyst inventar.

En god og overkommelig størrelse have, der er nem at holde i hverdagen. Her er rig mulighed for nydelse af sommeren, da her både er en sydvendt solterrasse og en østvendt overdækket terrasse.

Arnum er en hyggelig landsby der går ind for at skabe aktiviteter og et godt foreningsliv. I byen har du børnehave, ungdomsklub, kultur- og fritidscenter, samt et forsamlingshus og en købmand….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestergade 20 , 6510 Gram1.195.000 kr.5.731 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.287 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 197 ㎡Grund: 743 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1913