Beskrivelse
Charmerende ejendom med stor have og flot landskabsudsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/11 – klik på billede – For enden af en fredelig og rolig vej i trygge, landlige omgivelser ligger denne charmerende ejendom klar til at byde jer velkommen. Boligen er omgivet af det smukke landskab mellem Brobyværk og Vester Hæsinge, og der er et godt naboskab i nærmiljøet. Ejendommen tilbyder jer et hjem med masser af plads både indendørs og udenfor i den velanlagte have, som er dejlig nem at holde. Her er et væld af muligheder for jer, der drømmer om selv at sætte jeres præg på rammerne om det gode liv på landet – for eksempel giver den gode plads jer basis for mindre dyrehold og for at anlægge en dejlig køkkenhave med alle familiens favoritter til salatskålen.Inden døre er boligen løbende blevet opdateret, og her er samtidig fine muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg. Husets stueplan byder på fine rammer om de fælles hyggestunder, for udover et brusebadeværelse ved entréen er hele etagen indrettet med to store opholdsrum med et charmerende køkkenalrum i landlig stil og en opholdsstue med brændeovn, terrasseudgang, trappe op til første sal og god plads til at samle familie og venner.På første sal venter to gode værelser, hvoraf det ene er med walk-in-closet. Derudover er her et ekstra toilet ved repos’en og et stort ekstrarum med udgang til en overdækket altan, hvorfra den flotte udsigt over landskabet kan nydes helt uforstyrret. Det store ekstrarum er oplagt at udnytte til flere værelser, hvis I får brug for det, og I kan dermed let lade boligen udvikle sig i takt med familielivet.Boligen er beliggende i lokalområdet “Bakkelandet”, der består af de fire byer, Sandholts Lyndelse, Vester Hæsinge og Gl. og Ny Stenderup. Se mere om “Bakkelandet” på facebook: www.facebook.com/bakkelandetfyn eller på lokalrådets hjemmeside: www.bakkelandetfyn.dk …