Vestergade 42, 5471 Søndersø

5471 vestergade 42 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Flot og veludnyttet murermestervilla med stor, lækker grund i Særslev

Åbent hus med tilmeldingskrav 7/5 – klik på billede – På Vestergade i Særslev skal vi kigge nogle af de gamle håndværksmestre over skulderen. Side om side langs den lille landsbygade ligger nemlig en række klassiske murermestervillaer fra 1930’erne, og én af dem kan nu blive jeres. Bag postkassen i nummer 42 møder I med andre ord en ejendom, som kombinerer rummelighed og praktik med en smuk, spændende arkitektur.Som boligtype er murermestervillaen ét af højdepunkerne i dansk byggeri. Stilen trækker tråde tilbage til de gamle herskabsvillaer, og med tagets elegante svaj har ejendommen også et godt greb om de klassiske, romantiske virkemidler. Præcis samme effekt har de murede gesimser, de rene facader og boligens charmerende hjørnevinduer.Samtidig er murermesterstilen en moderne byggestil, som også vægter udnyttelselsesgrad, funktionalitet og andre praktiske hensyn. Inden døre giver det sig eksempelvis til kende i planløsningen, som integrerer alle etager i helheden. Det gælder boligens stueplan og første sal, men det gælder også den gode underetage, som løfter det samlede areal op på hele 242 gode etagemeter (jf. BBR). Dermed får I langt mere plads end i et ordinært parcelhus.Underetagen byder på tre disponible rum, hvoraf de to fremstår i boligkvalitet, og med bryggers, badeværelse og separat indgang udgør kælderen sin egen nyttige afdeling. På første sal ligger de tre deciderede værelser sammen med endnu et badeværelse, og det ene soveværelse har udgang til en altan. Alle ender mødes i stueplan, hvor attraktive opholdsområder binder boligen sammen.Ligesom resten af huset fremstår rummene i flot stand, og det lyse interiør passer perfekt til husets egen stemning. Køkkenet og spisestuen adskilles af franske døre, og mens køkkenet fremstår pænt, byder spisestuen på en hyggelig brændeovn. Hele to ekstra stuer får I, og også disse forbindes elegant med franske døre.Mod sydøst træder I ud på en skøn, hævet træterrasse, der ligger dejlig ugeneret i baghaven. Udenfor vil I formentlig også hæfte jer ved matriklens størrelse, for grunden spænder over sammenlagt 2.660 m2. Med sine plænearealer og gamle træer har haven et nærmest parklignende præg, og der er opført en shelter til de sommerfriske.Omkring jer møder I hyggelige Særslev, som på mange måder er en eksemplarisk landsby. Byen har alt det nødvendige, men intet af det unødvendige, så I har få hundrede meter til alt fra skole og daginstitutioner til de lokale indkøbsmuligheder. Og mangler I alligevel noget, har I kun et godt kvarters kørsel til både motorvejen og Odense C.Velkommen.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestergade 42 , 5471 Søndersø1.545.000 kr.8.347 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.666 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 153 ㎡Grund: 2660 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1936Sidste tilstandrapport er fra: 2024-06-27 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x