Beskrivelse
Indflytningsklart hus!
En skøn base for familielivet. I Hjallerups vestlige ende ligger en hyggelig og ikke mindst velholdt ejendom, der gør sig rigtigt godt til børnefamilien. Det tæller både et pænt hus og en stor og lukket have, der er ganske ugeneret. Velkommen til!Flyt til dejlige Hjallerup.I placerer jer ikke langt fra vidtstrakte marker og udpræget natur, og samtidig er der ikke engang en kilometer ind til Hjallerups hjerte. Her finder I bl.a. rigtigt gode indkøbsmuligheder, takeaway, biograf, tøjbutikker mv. Børnene kan cykle til skole på 5-10 minutter, mens I også hurtigt finder gode institutioner og idrætscentret, der byder på alt fra fitness og spinning til holdsport såsom håndbold, gymnastik, badminton, volleyball, fodbold og meget mere. Sidst kan I nå Aalborgs midte efter knap 20 minutter i bil.Plads til udeliv og sommersol.Der går ikke mange øjeblikke, før det bliver klart som blæk, at ejendommen på Vestergade 52 har været i gode hænder, og senest betød det, at der blev etableret en lækker træterrasse i lærk tilstødende huset. Herudover har I en lille gårdsplads med plads til at sidde og nyde tilværelsen på stenterrassen, og sidst venter jer en stor have. Den er lukket inde med hæk og træer med en græsplæne, der kan huse så godt som et helt fodboldhold, samt et skur og en carport. Alt i alt den perfekte have for børnefamilien.Lyst, indbydende og pænt vedligeholdt.Indenfor bliver I budt velkommen af 155 boligkvadratmeter, som udfolder sig på to entréer, et køkken, en stor og dejligt lysfyldt stue, et brusebadeværelse, der blev renoveret i 2017, et bryggers og tre værelser, hvoraf to findes på førstesalen via reposen. Der er tale om et rigtigt hyggeligt hjem, som er løbende vedligeholdt, og som byder på gode, klassiske elementer; se bare stuens flotte plankegulve, som er originale og har været her siden husets byggeår i 1950.Velkommen til….