Beskrivelse
Spændende byhus beliggende midt i Ansager by, der trods sin forholdsvis ringe størrelse byder på folkeskole, lægehus, dagligvarehandel samt ikke mindst et rigt kulturliv.Ejendommen, der er opført i 1930 med det formål dengang at være et trykkeri med en tilhørende bolig, har masser af sjæl, og huset fremstår i god stand såvel ude som inde. Ejendommen er opført i røde teglsten med tagbelægning af skifer, og der er isat plastvinduer i det meste af huset. Der er en rigtig hyggelig gårdterrasse samt en baghave med masser af miljø.Indretningen er i dag både spændende og funktionel for mange typer familier – måske også din!Ret beset kan man i det daglige nøjes med selve stueplanet, og kommer der så gæster, kan førstesalen, hvor der foruden værelser ligeledes er badeværelse, så tages i brug. Lever du eksempelvis i en sammenbragt familie, vil huset med sine mange gode værelser også være oplagt et oplagt alternativ til det klassiske parcelhus. Dette er ikke blot et hus – det er et hjem.Der er adgang til huset via en trappe, som tilgås fra selve Vestergade. (Der er ligeledes en bagindgang til daglig brug.) Herfra er der adgang til en entré/forstue, der er beliggende i tilknytning til husets soveværelse. Derfor tjener forstuen også som en slags walk-in-closet for husets nuværende beboere. Fra forstuen er der videre adgang til det meget hyggelige køkken, hvor der forefindes alt i hårde hvidevarer. Køkkenet er rummeligt og har en pæn spiseplads. Fra lille mellemgang er der adgang til husets ene badeværelse, der er virkelig lækkert og med en god bruseniche, fliser fra gulv til loft og med gulvvarme. Huset har foruden hovedejendommen to integrerede længer, og den ene længe fører ud i et multirum, hvor der i dag er lydstudie Det bemærkes, at der her er et hav af øvrige anvendelsesmuligheder – såvel på hobbyplan som ved eventuelle tanker om liberalt erhverv, galleri, kunst m.v.Husets anden længe er et tidligere udhus, der i dag er integreret i beboelsen. Rummet fungerer som en kombination mellem entré, vaskerum og grovkøkken.På husets tagetage er der nok mere plads, end man sådan lige regner med og er nærmest en lille lejlighed (dog uden køkken). Her er der fire gode og regulære værelser samt husets originale badeværelse, hvor der er karbad.Desuden er der en lile tilhørende garage….