Beskrivelse
Moderne 1-plans villa på landet – kun 10 minutter fra Nykøbing Bymidte
Drømmer I om ro og idyl på landet? Vestergårdsvej 4 kombinerer landlivets afslappende atmosfære med moderne bekvemmeligheder – perfekt for jer, der ønsker det bedste fra begge verdener.
Ejendommen byder på hele 200 m² bolig i ét plan, opvarmet med centralvarme fra et træpillefyr fra 2008. Huset har energimærke D og er godt isoleret, så det er både komfortabelt og økonomisk at opvarme.
Entré/bryggers Når I træder ind i ejendommen, bliver I mødt af en lys og rummelig entré/bryggers – husets praktiske knudepunkt. Her er der masser af plads til sko, overtøj og hverdagens nødvendigheder. De store fliser på gulvet giver et stilrent udtryk, der samtidig gør området nemt at holde rent. En perfekt indgang for en aktiv familie, der har brug for en funktionel og ryddelig hverdag.
Køkken Køkkenet indbyder til både store kulinariske eksperimenter og hurtige hverdagsretter. De hvide, grebsfri elementer skaber et minimalistisk udtryk, og bordpladen giver rigeligt med plads til både madlavning og køkkenmaskiner. De moderne hårde hvidevarer, som en indbygget ovn og mikrobølgeovn i ergonomisk højde samt en effektiv opvaskemaskine, gør det hele ekstra nemt. Den store køkkenø skaber et naturligt samlingspunkt, hvor der er plads til både madlavning og hyggesnak. Med de elegante grønne vægge, der skaber en afslappet atmosfære, bliver køkkenet et sted, hvor man har lyst til at hænge ud – også efter maden er lavet.
Stue/spisestue/udestue Husets hjerte er den åbne spisestue og sofastue, der giver rig mulighed for at samle hele familien. Store vinduer skaber et fantastisk lysindfald og en følelse af åbenhed, og fra stuen er der adgang til den skønne udestue, hvor I kan nyde haven året rundt – uanset vejret. Den synlige murstensvæg og den diskrete indbyggede belysning skaber en hyggelig og rustik stemning, der gør aftenerne ekstra behagelige. Her er plads til både afslapning og samvær, og rummet er perfekt til alt fra leg til en stille stund med en god bog.
4 værelser Huset rummer fire værelser, der alle er lyse og indbydende. Det største soveværelse har direkte udgang til haven gennem dobbeltdøre, hvilket gør det nemt at nyde morgenkaffen med udsigt til de omkringliggende marker. De tre øvrige værelser er rummelige og fleksible – perfekte som børneværelser, gæsteværelser eller hjemmekontor.
2 badeværelser Ejendommens to badeværelser tilbyder både funktionalitet og komfort. Det mindre badeværelse er praktisk med hvide fliser, bruseniche og et stort vindue, der lader naturligt lys strømme ind. Det større badeværelse er opgraderet med grå klinker og sort inventar, der giver et elegant og moderne look. Dobbelt håndvasken gør morgenrutinen lettere for familien, og de integrerede skabe sørger for masser af opbevaringsplads.
Have og område Den rummelige have på 2.169 m² er en skøn oase med plads til at nyde de skiftende årstider. Flere terrasseområder giver mulighed for solbadning, leg eller en stille stund med udsigt over markerne. Haven er så stor, at der er plads til høns, grise og får, hvis I drømmer om at skabe jeres eget lille hobbylandbrug. Det grusbelagte gårdareal og carporten giver masser af plads til parkering og opbevaring. Ejendommen ligger fredeligt på en lille, rolig vej, så I får masser af privatliv, samtidig med at I har kort cykelafstand til Horreby, hvor landsbyskolen, indkøbsmuligheder og fællesskabet venter. Der er også kun 10 minutter i bil til Nykøbing.
Vestergårdsvej 4 er for jer, der ønsker masser af plads både inde og ude, i naturskønne omgivelser, hvor der er ro til hverdagens travlhed og plads til at skabe livets store øjeblikke. Her kan I leve drømmen om et liv på landet uden at gå på kompromis med komforten….