Beskrivelse
Flot smagfuld rummelig villa.
Ønsker du at bo i børnevenligt kvarter, i et lukket villaområde med stisystemer og tæt på skole, børnehave og fritidshjem samt smukke grønne arealer, så har du muligheden her.
Denne elegante villa er opført i 2009 med hvidpudset ydermure og rummer et boligareal på 204 kvm. samt dejlig stor garage på 48 kvm., som har direkte adgang til villaen. Endvidere har villaen lige fået anlagt en stilfuld stor træterrasse, som giver det hyggeligste gårdhavemiljø, ligesom træterrassen er ført hele vejen rundt om huset til en nordvendt terrasse. Villaen har træ-/aluvinduer samt solceller på taget. Flotte trægulve i hele villaen, hvor der ikke er antracit grå klinker. Opvarmes med fjernvarme, som gulvvarme.
INDRETNING: Det første man møder, når man træder ind i denne smagfulde villa, er en smuk vinkelentre med antracit grå klinker. I denne afdeling finder man ligeledes 2 store børneværelser, heraf et med hems og et med 2 faste skabe. Et kontor/værelse. Flot badeværelse med håndvaskearrangement med støbt granitvask, bruseniche samt klinker. Stort bryggers med bord og vask, faste skabe, udgang til terrasse samt direkte adgang til god stor garage. Herefter går man direkte ind i et lækket køkken/alrum fra HTH med hvide fronter og hyggelig spiseplads. Fra køkken/alrummet er der udgang til både den sydvendte gårdhave samt den nordvendte terrasse. Stuen er en hyggelig TV stue med gode vinduespartier mod haven, som giver et fantastisk lysindfald. I denne afdeling finder man et godt stort soveværelse med skydeskabsarrangement og udgang til terrassen. Et børneværelse. Flot badeværelse med håndvaskearrangement med støbt granitvask, bruseniche samt hjørnespa.
Hele villaen har en smuk rød tråd, som føres hele vejen igennem villaen, så den fremtræder elegang og stilfuld fra start til slut….