Beskrivelse
På Vesterløkke 30 får I et skønt hus og en dejlig ugeneret have med en stor terrasse. Inden for kort afstand har I skøn natur med skov og strand, Sdr. Bjert Centralskole, daginstitutioner, og ca. 15 minutters kørsel til Kolding Centrum. Beliggenheden er perfekt til familien, da villaen er beliggende i et børnevenligt kvarter. Indendørs venter et velindrettet, lyst og utroligt charmerende hjem. På stueplan byder boligen på et stort lyst køkkenalrum med plads til hele familien. Opholdsstuen er forbundet med køkkenalrummet og har en brændeovn samt flotte gulve. Fra stuen er der åben adgang til den store, private terrasse.Tilbygningen rummer 2 store rum og et bryggers. På 1. salen er der 2 gode værelser og et toilet. Her er masser af lys og højt til loftet. Udendørs får I en stor og skøn have med solrige terrasser. I haven er der plads til børnene og deres legekammarater med trampolin og mulighed for huler i de mange træer. Haven emmer af stemning med både æbletræer, pæretræer og blåbærbuske. Denne fantastiske familievilla er klar til at blive dit hjem. Tag chancen og bliv en del af det skønne lokalmiljø i Bjert….