Beskrivelse
På en lille, lukket vej i Langebæk omkranset af skøn natur møder I denne fine villa i halvandet plan, hvor I får mulighed for at sætte jeres eget præg på stilen. I kan se frem til et køkken-alrum, fire rummelige værelser, et badeværelse og en stor, anvendelig repos. Dertil kommer en altan og et terrassemiljø. Velkommen til.I bosætter jer i et naturrigt område, hvor der tilmed er ganske roligt. Der er kort vej til Langebæk Skov, og vandet nås hurtigt på cykel. Alle hverdagens behov i form af skole, daginstitution, indkøb og idrætshal findes i Stensved cirka fem kilometer væk, og endelig tager det 20 minutter bag rattet til Vordingborg centrum. Villaen præsenterer sig udefra med en hvid facade og matchende sprossevinduer. Der er plads til at parkere bilen i indkørslen, som også byder på en garage. Indenfor begynder rundturen i køkken-alrummet, hvor I kan mødes om fælles madlavning og hyggelige snakke rundt om spisebordet. Selve køkkenet er rummeligt og pænt udført med ovnen placeret i en behagelig arbejdshøjde, så de hjemmebagte boller nemt kan tages ud søndag morgen. I stueplan venter jer tillige to værelser, der begge har en fornuftig størrelse og dermed mange indretningsmuligheder. Etagen afrundes af et badeværelse med en muret bruseniche.På første sal kan I ligeledes se frem til to store værelser, hvoraf det ene har udgang til den anseelige altan mod syd, Det samme gør sig gældende for den rummelige repos, som modtager et fantastisk lysindfald fra de høje, sydvendte vinduer og er oplagt at anvende til stue, da der er god plads til at arrangere en sofagruppe. I sommerhalvåret vil I elske at sidde på den solrige altan og kigge ud over de grønne omgivelser. Derudover er der også et hyggeligt terrassemiljø på grunden….