Beskrivelse
Skønt familiehus med gode, velholdte kvadratmeter og fordelagtig beliggenhed
Vestertoft 46 har alt det, som familien, der ønsker et dejligt liv i rolige og idylliske omgivelser, kunne ønske sig. Med en god planløsning og masser af plads, vil I her befinde jer blandt bakkede marker uden at give afkald på nem adgang til alle hverdagens fornødenheder, så læs endelig med videre, hvor vi præsenterer huset. Flytter I ind her, får I 167 yderst beboelsesvenlige og velholdte kvadratmeter i stueplan samt en stor kælder på yderligere 100 kvadratmeter, der med seks disponible rum samt et vaskerum med god plads til vaskemaskine og tørretumbler har mange anvendelsesmuligheder. Tilbage i stueetagen rummer hjemmet nogle utroligt dejlige fællesrum, der bl.a. gøres op af en hyggelig dobbeltstue med brændeovn, der fra den ene stue åbner op i et køkken-alrum med god plads til både spisende gæster såvel som madlavning i det veldisponerede køkken, som står superskarpt med låger fra 2021. Planløsningen giver oplagt mulighed for at indrette jer med separat forældre- og børneafdeling, hvor der i den ene ende af huset er etableret tre store børneværelser omkring et godt badeværelse, mens I i hjemmets anden ende finder et master-bedroom med egen indgang til endnu et badeværelse, der råder over både separat bruseniche såvel som et luksuriøst spabad. Huset er gennemgående velholdt og rart at være i med indbydende og praktiske detaljer som bl.a. gulvvarme i begge badeværelser, entré, køkken-alrum såvel som i det praktiske bryggers samt opvarmning med luft-til-vand varmepumpe. Fra køkken-alrummet er der udgang til en stor, hævet terrasse mod syd, hvor I uden problemer vil kunne indrette jer behageligt med havemøbler og bruge mange timer i solens stråler. Herfra er der en fantastisk udsigt til marker og træer såvel som den velholdte og frodige have, der kan tilgås direkte fra hjemmets kælder. På grunden finder I yderligere en stor dobbeltgarage med elporte, som alternativt kan bruges som gildesal, og hvorfra I har direkte adgang til huset. Beliggenheden er i den grad også værd at nævne. Her vil I nemlig befinde jer på Sønderjyllands naturskønne østkyst med mange dejlige udendørs arealer, der inviterer til lange gåture og aktiviteter i det fri. Et rigt aktivitets- og foreningsliv er ligeledes noget, som Genner kan levere på, så her behøver hverken børn eller voksne at kede sig. Skole og daginstitutioner findes også nær adressen, og med nem adgang til motorvejen E45 samt gode busforbindelse i området, skal I nok hurtigt komme derhen, I skal være. Indkøb kan foretages i Rødekro, kun 10 minutters kørsel fra boligen.Vi håber huset har vakt jeres interesse, og vi glæder os til at se jer til en fremvisning….