Beskrivelse
Begynderlejlighed med udestue og minihave centralt i Roskilde
En veldisponeret etværelses lejlighed med gode udearealer, som ligger centralt. Ligner det dine søgekriterier for dit nye hjem, så er denne ejerlejlighed i Roskilde sandsynligvis lige noget for dig. Her får du en god planløsning med separat køkken, stue med et smart indhak til sengen og en skøn, lys udestue – og så får du en lillebitte, fin have mod syd. Beliggenheden er helt perfekt, hvis du gerne vil være tæt på det hele. Det tager blot fem minutter at cykle til de stemningsfulde spisesteder og gode butikker i centrum, og cirka den samme tid til det hyggelige havnemiljø. Skal du med toget, tager turen alt i alt 35 minutter fra du forlader din hoveddør.Boligen trænger til en krammer og en spand maling for at blive klar til indretning. Du kan vælge at skifte det gamle forrammekøkken ud, hvis du drømmer om 2022-trends – eller du kan nøjes med at opfriske med ny farve på lågerne og nye greb. Køkkenet har et stort vindue med et behageligt lysindfald, og stuen vender mod syd, så solens stråler lyser stuen og udestuen op. Lejligheden ligger i en rødstensejendom fra slutningen af 50erne med et hyggeligt grønt fællesareal. Der er fælles vaskefaciliteter med tidsbestilling i kælderen, hvor der også er et privat opbevaringsrum og plads til at parkere cyklen. Gør en flot entré på boligmarkedet med denne veldisponerede 1er i Roskilde. Ring til Estate, og bestil en fremvisning….