Vestervang 3, 3300 Frederiksværk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejlig villa med naturskøn beliggenhed i roligt område

Når I ankommer til Vestervang 3 i skønne Asserbo, mødes I af denne dejlige villa, der nu er klar til at danne rammerne om jeres familieliv.Her kan I bo i fredelige naturskønne omgivelser kun 5-10 minutters kørsel fra vidunderlige Liseleje, der byder på sommerliv, badestrand, og en stor naturlegeplads. I er ligeledes kun ca. 400 meter fra skovkanten af Brødemose Skov, hvor der er rig mulighed for mange vandre- eller løbeture. Hvis I vil en tur på mountainbiken er der også mange spændende og udfordrende spor i Tisvilde Hegn, som ikke er langt væk. Kort sagt, kan I ikke bo et mere smukt sted, hvis I er vilde med naturoplevelser. Hvis I har lyst til lidt godt at spise, har I herudover mange gode restauranter og caféer helt tæt på i både Asserbo og Liseleje.Villaen fremstår hele vejen igennem lys og indbydende og er godt indrettet med entré, et nydeligt badeværelse med brus og to gode værelser. Herudover har I et godt bryggers med egen indgang. Køkken og stue er i halvåben forbindelse med hinanden og skaber et stort og åbent leverum, hvor jeres familie kan samles til måltider og hyggestunder. Køkkenet er rigtig fint med god skabsplads og med plads til spisebordet umiddelbart ved siden af køkkenet. Stuen er superskøn og har en hyggelig brændeovn, der spreder god varme til hele huset samt et smukt lysindfald fra de store vinduespartier ud mod haven.Udenfor kan I glæde jer til en smuk og stor grund, hvor der venter mange oplevelser og skønne øjeblikke for både store og små. Den dejlige sydvendte og solrige have har herlig varieret beplantning og her kan man altid finde en god krog at hygge i, hvad enten det er på den overdækkede terrasse eller bagerst i haven i hængekøjen. Til ejendommen hører endvidere et stort værksted og en carport, hvor bilen kan parkeres godt i læ. Ring til os, hvis ovenstånde har fanget jeres opmærksomhed. Vi vil glæde os til at byde jer indenfor.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestervang 3, 3300 Frederiksværk2.095.000 kr.13.883 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.893 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 148 ㎡Grund: 1209 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1967