Beskrivelse
En virkelig dejlig og indbydende byvilla
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/6 – klik på billede –
Moderniseret villa i flot og rolig gade, i den indre bydel – nær centrum, børnepasning, skole, indkøb m.v.
Er beliggende på 686 m² grund, der er randbeplantet og med ugeneret baghave med plæne og flisebelagt forhave samt flisebelægning om til baghaven. Stor sydvestvendt og hævet træterrasse. I baghaven er der superlækkert isoleret redskabs-/hobbyrum på 24 m².
Boligareal på 106 m² samt 86 m² i underetagen, der overalt fremstår af høj boligstandard, med god loftshøjde, isoleret og med gulvvarme – virkelig komfortabel. Underetagen er ligeledes renoveret og sikret mod fugt. Opvarmes ved fjernvarme og huset er godt isoleret.
Boligen er flot renoveret med bl.a. el, vvs og vand, køkken, lofter, gulve, bad.
Udvendigt med nyere døre/vinduer i træ/alú med lavenergiglas.
Indeholder fantastisk lækkert og lyst køkken i hvidt inventar, med mørk bordplade – ligger i åben forbindelse til hyggelig stue, hvor der er rigelig plads til stort spisebord og hyggeafdeling med brændeovn. Fra spiseafdelingen er der adgang til ekstra stue/multirum med videre udgang til terrassen.
Mellem stue og køkken er der adgang til værelse, entre og lyst badeværelse med bruseniche, der har praktiske, sammenfoldelige glasdøre. Fra entre-afsnittet er der nedgang til underetagen.
Underetagen har egen entre/bryggers med klinkegulv og indeholder derforuden lækkert badeværelse samt tre disponible rum, hvoraf den ene er med walk-in. Fra underetagen er der udgang mod øst.
Alle plan har hvide Troldtekt lofter med masser af spots og i underetagen er bjælkerne fremhævet, hvilket giver en skøn atmosfære.
En bolig, som absolut skal ses – umiddelbar indflytningsklar….