Beskrivelse
Flot ejendom med plads til familieliv, erhverv og udlejning
Plads og muligheder er to temaer, der går igen, når I nu vender blikket mod denne flot renoverede rødstensvilla i Sjørup. Midt i landsbyens trygge rammer ligger den store ejendom, som nemt kan rumme både familielivet, det selvstændige erhverv og endda en separat afdeling til udlejning.Det charmerende hus er fra 1912, og det fremstår velholdt, for i 2024-25 blev huset gennemgribende renoveret. Der blev bl.a. isoleret og udskiftet adskillige vinduer; der blev opsat Troldtekt-lofter, indlagt gulvvarme i størstedelen af huset, og der blev lagt nye gulve, i stueplan et massivt gulv i ask. Derudover blev der renoveret badeværelser, og også køkkenet er af nyere dato – et lækkert Nettoline-køkken med rummelige skuffer og kvalitetshvidevarer.En fleksibel planløsning fordeler de mange kvadratmeter. Der findes desuden en del af førstesalen, som kan renoveres og forvandles til enten en separat afdeling til udlejning eller til én stor forældreafdeling med loft til kip. Mulighederne er mange, og det vil I også opleve, når I ser nærmere på den tidligere frisørsalon i stueplan. Her er gulvvarme, egen indgang, tilstødende badeværelse og udgang til den store indkørsel med plads til gæsteparkering – og her er altså perfekte betingelser for erhverv på egen matrikel.Med i købet hører også en skøn udestue fra 2024, et værksted, en carport og et grillskur, hvor I kan grille i al slags vejr. Dertil kommer en dejlig have, som er anlagt med granit, fliser og fokus på minimal vedligeholdelse; I skal kun klippe den hæk, som skærmer af mod vejen og sørger for privatlivet. Som et stort plus ligger huset tilbagetrukket på grunden, og der er desuden ekstra lydisolerende vinduer på værelserne. Prikken over i’et er de mange Solee-lyspaneler, der nemt kan gøre jer selvforsynende i strøm og varme.Alt sammen i en aktiv landsby med foreningsliv, egen brugs, ladestandere og tankstation samt pendlervenlig afstand til Viborg, Skive, Holstebro, Silkeborg og flere andre større byer.


