Vestre Strandvej 30, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ét af de største sommerhuse ved Hasmark Strand

Åbent hus med tilmeldingskrav 27/4 – klik på billede –

– Masser af plads
– Fleksibel indretning
– Få trin til stranden
– Skøn, veletableret have

Huset på Vestre Strandvej 30 ligger på egen grund, og er blandt de største sommerhuse ved Hasmark Strand. For ikke alene er selve fritidshuset rummeligt – I får også et stort, godt udhus med talrige anvendelsesmuligheder. Og når I derudover kun har 60 meters fugleflugt til vandkanten, er der al mulig grund til at kigge nærmere.

Der er langt mellem overraskelserne på de danske villaveje, hvor ensartede, funktionelle familieboliger ligger side om side. En anderledes spændende spadseretur venter i den lille strandby, hvor sommerhusene er mindst lige så forskellige som de mennesker, der holder ferie i dem. Lad derfor både håret og skuldrene falde, når I ankommer til Hasmark Strand, hvor stemningen er høj og kvaliteten af badevandet er i nordfynsk verdensklasse.

Huset i nummer 30 er en pæn, velholdt ejendom, som første gang så dagens lys i 1940. Meget er naturligvis sket siden, men hyggelige detaljer fra bungalowens storhedstid lever fortsat videre – herunder pyramidetaget og det nærmest kvadratiske grundplan. Den sorte yderbeklædning komplementeres af hvide døre og vinduesrammer, så huset har ikke travlt med at gøre opmærksom på sig selv. Også den store bonusbygning er opført i 1940, som oprindeligt fungerede som garage, men det står jer frit for at bruge kvadratmeterne til andre formål.

Ganske vist får I god plads, men der er god mening bag husets indretning. I stedet for massevis af små sommerhusværelser har man prioriteret store, regulære rum, hvor lysindfaldet og pladsfornemmelsen skaber en anderledes hyggelig og hjemlig atmosfære. Særligt det store køkken-alrum gør sig positivt bemærket, og når først I én gang har nydt formiddagskaffen i karnappen, har afdelingen allerede vist sit værd. Derudover får I to gode værelser, et pænt badeværelse og et stort bryggers. Afrundingsvis er den rummelige opholdsstue husets ubetingede kernerum, og har I behov for flere værelser, er det formentlig her, I skal lede efter ledige kvadratmeter.

Præcis som huset er også haven lidt større end de fleste nabogrunde. Størstedelen er anlagt som et hyggeligt gårdhavemiljø, men der er også overdækkede terrasser, stenbede og charmerende beplantning i vente.

Kontakt os for en fremvisning allerede i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestre Strandvej 30 , 5450 Otterup1.490.000 kr.12.016 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.209 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 109 ㎡Grund: 649 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1940