Vestvej 26, 9370 Hals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Superflot sommerhus tæt på familievenlig strand

Et fritidshus i høj kvalitet. Det er præcis, hvad I får med dette moderne typehus fra Lilje-huset, der netop specialiserer sig i eksklusive og energivenlige fritidsboliger. Sommerhuset er gennemgående lækkert og funktionelt, så her kan I bare rykke møblerne ind og begynde afslapningen; og så ligger det tæt på både skov og strand.Fredfyldte omgivelser for hele familienDet er os ingen gåde, at området omkring Bisnap Strand, der ligger lige mellem byerne Hals og Hou, er blevet et veletableret ferieområde. Her har I nemlig skov, vidtstrakte marker og ikke mindst en meget børnevenlig sandstrand indenfor gåafstand, så der er optimal mulighed for at komme ud i naturen og koble af. Området er samtidigt roligt, mens en hurtig cykeltur vil bringe jer til Hals, der som en charmerende havneby summer af liv og byder på velassorterede indkøbsmuligheder og restauranter.Velholdte rammer med minimalt vedligehold Huset fremstår pænt og velpasset i klassisk sort-hvid stil, der kobles med moderne løsninger, som vidner om byggeåret i 2006. Matriklen strækker sig over 1269 kvadratmeter og ligger i et skønt, lukket område, så I får en yderst ugenert have, hvor ungerne har god plads til leg på græsplænen. Omkring huset er der ydermere anlagt en stor terrasse, der primært vender mod syd, og slutteligt får I også glæde af en carport med integreret skur.Lyst og klar til indretningVelkommen indenfor til et velindrettet sommerhus med plads til hyggestunder med familien. Med et praktisk bryggers, to rummelige badeværelser, stor hems samt tre værelser, der alle har indbygget skabsplads, står det klart, at de gode løsninger får lov til at fylde. Det gælder også det store fællesrum, der på indbydende vis lader et veludstyret køkken smelte sammen med spisestuen, som ligeledes har åben forbindelse til en hyggelig stue med brændeovn og en imponerende glasgavl ud mod haven. Der er udgang til stor overdækket terrasse, hvor aftenstunden kan nydes i læ for duggen.Det her er et sommerhus med mange kvaliteter, og det er således oplagt til både udlejning og helårsbrug. Velkommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestvej 26 , 9370 Hals1.680.000 kr.15.939 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.347 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 100 ㎡Grund: 1269 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2006