Beskrivelse
Med en fantastisk udsigt over bagvedliggende marker mod vest kan denne rummelige villa i Ullerup nu blive Jeres! Ejendommen er roligt beliggende på lukket vænge. Herfra er der gå afstand til busstoppested, tankstation og grillbar i Ullerup. Herfra er der kort afstand til indkøb i enten Gråsten eller Blans. Samtidig er der herfra cykelafstand til børnehave og skole i de nærliggende landsbyer. Ullerup er en sund by med et stærkt sammenhold, her er bl.a. løbeklub, gymnastikforening, og mulighed for aktiviteter som yoga og anden sportslig samværd. Herudover er der kun omkring 10 minutters kørsel til Sønderborg via motorvejen, og henholdsvis 20 og 25 minutters kørsel til Aabenraa og Flensborg. Her er en velholdt ejendom med plads til den store familie med hele 6 værelser og to badeværelser. I løbet af de sidste par år er størstedelen af husets vinduer skiftet, men også bryggers og badeværelse er moderniseret. Herudover skal den store fine garage fremhæves med 2 el-porte og værkstedsplads. Indretning:Den pæne entre leder vejen til en lys og åben spisestue, med nedgang til stue. Hernede er et sandt hygge hjørne, hvor man stadig kan ane brændeovnen placeret i spisestuen. Fra spisestuen er der åben adgang til det pæne lyse køkken. I køkkenet er der udgang til den store overdækket terrasse, med udsigt til fredfyldte marker, hvorfra solnedgangen kan nydes. Fra den store spisestue, er gennemgang til endnu en stue, med adgang til to værelser. Fra det store soveværelse er adgang til et lyst og stort badeværelse, med bruseniche og gulvvarme. Fra køkkenet er en fordelingsgang til endnu et bad, og yderligere to værelser. Til ejendommen hører en 56 m2 stor garage, foruden 16 m2 overdækning, med dobbelt port og akustiklofter, overdækket terrasse med åben kamin og fantastisk udsigt til marker….