Beskrivelse
Nyopført fuldmuret familievilla med beliggenhed tæt på vandet
Med en sublim beliggenhed tæt på vandet finder I her en nyopført arkitekttegnet villa fra 2022. Boligen er en rummelig familievilla, opført i moderne og minimalistisk byggestil. Væk fra storbyens larm finder I det hyggelige Studstrup, som er præget af skønne naturområder i form af skov, grønne fællesarealer, fodboldbaner og meget mere. Villaen byder på en optimal indretning af samtlige 185 kvm – helt ideel for børnefamilien.Parkér bilen i den dobbelte carport med tilhørende skur og kom med indenfor i indbydende entré, der rummer god plads til sko og overtøj. I bryggerset er masser af opbevaringsplads samt vaskesøjle, der alt sammen gemmes væk bag skydeskabene. Fra entréen er der dejligt view ned gennem boligen, hvor lyset tilmed strømmer ind gennem ovenlysvinduet. Fordelingsentréen åbner endvidere op til 3 værelser som alle har direkte udgang til terrassen. Fordelingsgangen giver endvidere adgang til det første af husets to badeværelser. Badeværelset er opført med Invita-elementer og holdt i lyse materiale med træfronter, som står i flot kontrast til de lysegrå klinker.Køkken/alrummet er et fantastisk samlingspunkt, hvor der er plads til at samle hele familien ved langbordet. Køkkenet er ligeledes fra Invita og er holdt i samme flotte stil som badeværelserne. Til køkkenet hører et godt viktualierum. På en lun sommerdag er det oplagt at tage aftensmaden med ud på den overdækkede terrasse, hvor der er læ og aftensol i de private omgivelser. Opholdsstuen ligger i forlængelse af alrummet, som er smukt opdelt af murstensvæg. Forældreafdelingen er indrettet med soveværelse og et rummeligt badeværelse med både bruseniche og badekar.Udendøre kan I nyde sommeren i den skønne have med flere hyggelige spots rundt omkring huset. Kommer I nede fra vandet, kan I tage et ekstra skyl under jeres private udendørsbruser. Indkøb kan klares enten i Skødstrup eller Skæring, hvor der også er skole og daginstitutioner. Der går skolebus fra Studstrup til Skæring. Pendleren får desuden nem tilgang til motorvejsnettet. En virkelig velindrettet villa med en utrolig skøn beliggenhed – skal opleves!…