Beskrivelse
Charmerende bjælkehus på skøn naturgrund nær kystlagunen
Få fortræffelige rammer om ferielivet i dette indbydende sommerhus i Ellinge Lyng. I får fornøjelsen af et skønt hus fra 1981 med et lyst interiør, og dertil hører en solrig grund, hvor I kan nyde udelivet til fulde. Samtidig er der en ganske kort gåtur til naturskønne omgivelser ved stranden og i skoven.Glæd jer til at holde ferie i fredelige omgivelser, hvor prægtig natur og en fantastisk badestrand beriger jeres tilværelse. Omtrent 500 meter skal tilbagelægges, før I når det store naturområde ved Korevlerne og kan sænke fødderne ned i det bløde sand til lyden af vuggende bølger i Sejerø Bugten. I kan således let gå til stranden på varme sommerdage, og samtidig indbyder Ellinge Indhegning til eftertænksomme gåture i nærområdet.Når behovet for at proviantere opstår, kan I ligeledes let tilgå den lokale dagligvarebutik i Hønsinge eller indkøbsmulighederne i Vig, hvor I tilmed kan se frem til fed musik og sjove oplevelser på Vig Festival.På Vibelund 5 finder I jeres nye sommerhus. Det sorte bjælkehus præsenterer sig pragtfuldt med hvide vinduer og døre samt et anseeligt terrassemiljø, der indbyder til at dase i solen. Forestil jer endvidere de mange dejlige grillmiddage, I kan holde her, i selskab med venner og familie. Haven er indhyllet af opvoksede træer og buskads af hæk hele vejen rundt, og der ses også en shelter med bålplads.Inden døre åbenbarer sig 55 kvadratmeter. Stuen og køkkenet er forenet og udgør således det primære opholdsmiljø, hvor loft til kip, gennemgående lysindfald og markante loftsbjælker bidrager til den behagelige atmosfære. Brændeovnen forstærker hyggen i aftentimerne.Det hvide, tidløse køkken danner en fortrinlig ramme om gastronomiske udfoldelser, og I får ligeledes fine faciliteter på badeværelset. Derudover tager to regulære værelser imod jer, og begge tilbyder praktiske indbygningsskabe til garderoben….