Beskrivelse
PÆN KLASSISK VILLA MED HYGGELIG HAVE
Pæn klassisk villa beliggende for enden af rolig og lukket villavej i et af Sorøs gamle kvarterer med gå- og cykelafstand til skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter, gode indkøbsmuligheder m.v. Endvidere kort afstand til den skønne natur ved de 3 søer og de omkringliggende skove. Cykelafstand til Sorø Station og få min. kørsel til motorvejstilkørslen.
Der er planlagt fjernvarme (Sorø Fjernvarme) i området i 2024.
Hyggelig have med gårdsplads, overdækket terrasse og græsplæne. Endvidere garage/udhus, redskabsskur og hønsehus.
Huset ligger tæt ved det lille naturområde Galgebakken, som er et eldorado for børn både sommer og vinter. Her er bl.a. legeplads og kælkebakke.
Boligen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. To dejlige stuer én suite. Hyggeligt køkken/alrum. Gang. Pænt badeværelse med bruseniche. Godt bryggers med udgang til haven. 1. sal: Repos. Soveværelse. Godt værelse. Kontor/værelse. Kælder med depotrum samt fyrrum med naturgasfyr. Gang, badeværelse og bryggers er etableret i det integrerede udhus og er ikke en del af boligarealet.
En pæn klassisk villa med en super god beliggenhed.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer samt mange sportsklubber, foreninger m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….