Beskrivelse
Moderniseret etplansvilla midt i Rolfsted
På en solrig hjørnegrund i Rolfsted ligger denne indbydende etplansvilla, som er fuldkommen indflytningsklar, lys og velindrettet. Som ejere af denne villa bor I billigere, end hvis I bor til leje, og til huset hører en carport såvel som en stor, nem have, hvor I kan nyde udelivet til fulde.Hvad beliggenheden angår, bosætter I jer tæt på både byens bekvemmeligheder og storslået natur. Rolfsted er en aktiv landsby med skole og fritidsaktiviteter, som I hurtigt når til fods, og blot halvanden kilometer er der til indkøbsmulighederne i Ferritslev. Tarup-Davinde Naturområde ligger til anden side, hvor der er fantastiske rekreative områder, frodige skove og en stor badesø. Ligeledes kan I nemt køre i bil eller tage bussen til Odense.Den fine, hvide villa er velplaceret på Vibevej 1, og I kan tilgå den store hjørnegrund fra en af to indkørsler. Haven er velanlagt med græs og stenbede, og et par enkelte højbede og en flagstang ses også på grunden. En sydvendt træterrasse indbyder til festlige grillmiddage og afslappende stunder sommeren igennem, og bemærk, at hele herligheden er omkranset af hæk.Inden døre er det tydeligt, at boligen er moderniseret, idet alt fremstår lyst og tidssvarende. Et stort køkken-alrum udgør opholdsmiljøet, hvor I får god plads til at indrette hyggelige sektioner og samle familie og venner. Loftet strækker sig knap tre meter til kip, hvilket forstærker rumfornemmelsen, og sollyset strømmer tværs igennem det store rum. Dernæst venter jer to regulære værelser og et badeværelse med kar, og i fyrrummet får I plads til vaskefaciliteter.Alt i alt er der skønne timer i vente her. Kom selv forbi og oplev det – book en fremvisning i dag….