Beskrivelse
Gør et scoop
Den lave pris er ikke den eneste fordel, der følger med denne etplansvilla, som ligger dejligt i Svinninge, hvor I også kan se frem til gode naboer. Der er gåafstand til indkøb, stisystem til skolen og gode togforbindelser fra Svinninge Station. På 20 minutter bag rattet når I Holbæk, og efter en time kan I stå inde i København. Boligen har desuden to værelser, så I kan sagtens planlægge fremtiden her, mens haven er en skøn, solrig oase til grillmiddage, afslapning og grønne fingre.
I parkerer bilen i carporten og smutter direkte i bryggerset, hvor vaskemaskinen allerede er i gang med dagens første opgave. Herfra fortsætter I videre ind i køkken-alrummet, der er bundet sammen med stuen, hvilket giver jer et dejligt opholdsmiljø, som indbyder til samvær i hverdagen, ligesom I kan holde samtalen kørende med jeres gæster, mens maden bliver til. Sommeren lang slår I havedøren op og nyder morgenmaden på terrassen mod vest. På samme vis bliver stuen et dejligt spot til afslapning i bløde møbler.
De to værelser udspringer fra samme fordelingsgang, og uanset hvor I livet I er, så bliver det ekstra værelse lækkert at have. Her kan den lille ny, hjemmekontoret, børnebørnene eller måske noget helt fjerde rykke ind.
Udendørs er det den lille træterrasse, der bliver kaffekrogen, mens I også har et større fliseareal til det store havebord, når familien kommer på besøg. Drivhuset bugner snart af grønne lækkerier, og i det hele taget er haven utrolig dejlig og nem, men samtidig er der også god mulighed for at kaste sig over diverse projekter. Haven er desuden lukket med ekstra afskærmning ved terrassen.
I får en god beliggenhed nær det hele, og således kan pendleren smutte af sted til toget til fods, ligesom det er let at hente læsestof på biblioteket, handle ind og finde sportstilbud til hele familien. Der er også en skole og en integreret institution nærved, ligesom stisystemerne gør det let at færdes….