Vibevej 5, 8766 Nørre Snede

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pæn villa med 4 soverum – god plads til familien med 2- 3 børn

Åbent hus med tilmeldingskrav 3/2 – klik på billede –

Pæn villa med 4 soverum – god plads til familien med 2- 3 børn – beliggende i godt udbygget villakvarter – ikke langt til stadion, skole, idræt m.m. Velanlagt grund på 840 kvm. med dejlig have med terrasse ved villaen med udgang fra stuen.
156 kvm. villa opført i 1965 og løbende moderniseret/tilbygget i 1975. Røde sten med eternittag fra 2012 og isat vinduer og døre fra 1998.
Villaens planløsning er på følgende måde:

Bryggers med adgang til køkken med spiseplads. Køkken er opført i Designa elementer og er fra 2004. Køkkenet er i åben forbindelse til TVstue og spisestue (alrum) og dejlig rummelig. Lakeret bøgeparket trægulv ca. 32 kvm. Her er plads til hele familiens gøremål og et naturligt samlingspunkt i hjertet af villaen – også når der skal holdes større kom-sammen er villaen helt ideelt indrettet til dette formål. Fra alrummet er der videre åben forbindelse til hyggelig stue med pejse indretning. Der gøres opmærksom på, at pejsen ikke anvendes p.t. Fra denne stue er der udgang til dejlig terrasse og have. Herudover er der adgang til værelse godt med skabe. Fra alrum er der ligeledes adgang til værelse med skab som bliver stående ved fraflytning. Vindfang med træloft og laminatgulv, mellemgang med eltavle. Badeværelse med bruseniche og skabsarrangement i Designa elementer. Endvidere de sidste to soverum som er indrettet som dels værelse med fast skab samt villaens soveværelse.
En rummelig villa som kan danne rammen om familien med op til 3 børn.
Til villaen hører ligeledes carport på 23 kvm. samt et godt udhus på 19 kvm. Masser af god plads til haveredskaber, havemøbler m.m.

Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem, der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole er tosporet med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggenhed på en dejlig naturgrund.

Fakta:
Ejendommes vand og spildevand er adskilt – foran til regnledning og bagved til faskiner
Opvarmes med fjernvarme – beregnet varmeforbrug årligt kun kr. 12.400,00
Taget er fra 2012 – eternittag.
Alle vinduer er skiftet i 1998 og et i stue er nyere.
Der gøres opmærksom på at tæppet i pejsestue skal skiftes….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vibevej 5 , 8766 Nørre Snede1.245.000 kr.7.905 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.629 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 156 ㎡Grund: 840 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1965