Beskrivelse
Veludnyttet villa med privat have
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/8 – klik på billede –
På Vibevej 7 i Brædstrup har du mulighed for at få 111 m² velindrettet bolig, som byder på 3 gode værelser + et mindre kontor, badeværelse med god skabsplads, lyst køkken med direkte forbindelse til den store lyse stue, hvor der også er mulighed for at lave køkken/alrum. Dertil er et godt bryggers med god bordplads og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Huset er i 2015 blevet opdateret med bl.a. nyt tag, en del vinduer er skiftet, ens gulve i hele huset, og badeværelse og bryggers er moderniseret.
Til huset hører en carport, som er ombygget til et godt værksted eller opbevaringsrum.
Haven er dejlig stor og meget regulær, hvor man nemt kan sætte sit eget præg. Samtidig er man meget ugeneret når man befinder sig i haven og man har solen det meste af dagen.
Kom og oplev denne villa og se hvor godt udnyttet de 111 m² er….