Beskrivelse
På den stille Vibevej, hvor du møder sportspladsen for enden af vejen finder du denne bolig midt på vejen. Huset vender helt rigtigt for sol og daglys og byder på 96 m2 bolig og 48 m2 kælder. Haven er velanlagt og klæder huset med stensætninger som gør grunden plan. Du finder alt det Skals byder på inden for gåafstand, så det er et trygt sted for børn at vokse op. Skals tilbyder bl.a. sine borgere sportsanlæg med svømmehal, supermarked, bager, læge, skole, dyrlæge og meget mere. Kun 8 km væk finder du Viborg som har resten af det du skal bruge engang imellem. Bilen kan du parkere i den lukkede garage når du har trykket på fjernbetjeningen. I sammenhæng med garagen er et udhus til alle dine redskaber og andre ting du har brug for en gang imellem. Indenfor møder vi entreen, som giver adgang til alle rum på stueplan. Den lyse stue med store vinduer mod have og terrasse møder dig som det første. Dernæst bliver du nysgerrig på den dejlige udestue med vinduer på tre sider. Her bruger sælger mange timer hele året rundt, fordi rummet er opvarmet. Her får du fornemmelsen af at sidde i haven på alle årstider. Boligen er udstyret med et spisekøkken med vinduer fra to verdenshjørner som giver et godt naturligt lys i rummet. Du kan følge dagens gang på vejen mens du nyder kaffen. Badeværelset er ikke fra i går, men her er alt du har behov for. Et soveværelse med skabe og et værelse fuldender denne etage. Kælderen har du adgang til både inde- og udefra. Her er flere disponible rum bl.a. til tøjvask og til opbevaring. Huset er godt og gedigent men flere vil nok forny flere ting til en mere nutidig indretning og udtryk. Så søger du et godt hus med muligheder for selv at sætte dit præg på en god placering, skal du ikke snyde sig selv for en fremvisning af denne ejendom….