Beskrivelse
Velkommen til Hejls, hvor I mellem Hejls Nor og den dejlige strand, finder et velholdt sommerhus, der nu kan danne rammerne om jeres ferier og weekender i naturskønne omgivelser. Med en beliggenhed tæt på stranden og natursti får I her rig mulighed for at nyde udelivet såvel som det afslappende sommerhusliv, hvor hygge, afslapning og masser af strandture ofte præger dagene. Ruten rundt om Hejlsminde Nor fører jer igennem et unikt naturområde med et rigt fugle- og planteliv. For familiens mindste er her ikke langt til diverse legepladser, boldbaner ligesom her er fællesarealer med borde-/bænkesæt, hvor I kan sidde og nyde en frokost eller måske I har lyst til petanque, hvilket der også er en bane til – her er noget for enhver.I ankommer til sommerhuset ved en carport med tilstødende redskabsrum, hvorefter I følger stien til husets sydvestvendte terrasse, hvor I får adgang til sommerhuset. Sommerhuset er opført i 1966 og siden om-/tilbygget i 1979, hvor I ude har en dejlig lukket have, hvor sælger i sommeren 2021 har opført en træterrasse med vildtmarksbad.Inde finder I to gode værelser og badeværelse før I fra entréen træder ind i det åbne leverum der består af et tidløst køkken holdt i hvide elementer i åben forbindelse med stuen med de store vinduespartier og den stemningsskabende brændeovn. Her er god plads til både spiseplads og de bløde møbler, hvor I kan sidde om stuebordet og spille kort på kølige dage. Fra køkkenet er der adgang til østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes i fred og ro.På bagsiden af huset har I redskabsrum samt fyrrum….