Beskrivelse
KLASSISKE DETALJER MED MODERNE FINESSER
Velkommen til evigt attraktive Østerbro, hvor I skal glæde jer til at få base i denne høje, smukke stuelejlighed på Viborggade 13. Lejligheden prydes af alle de lækreste karakteristika såsom høje paneler, en vidunderlig loftshøjde og masser af lysindfald, og solens stråler lander nydeligt på de fine sildebensgulve. Prikken over iet er ikke alene indretningen, altanen skal også have en lovprisning med på vejen, da I her kan søge frisk luft, fred og ro mod gården. Tag turen til centrum af Østerbro.
Det er ikke for meget at kalde Viborggade smørhullet i bydelen, og her er ikke alene nærhed til alt det praktiske som indkøb, dagtilbud og Randersgades Skole, det bliver også en smal sag at tage mod byens andre afkroge med cyklen eller metroen som transportmiddel. Flere grønne områder har I ligeledes i vente, og kyststrækningen ved Svanemøllen er en gave på en varm sommerdag. Det samme gælder nærheden til både S-tog, regionaltog og motorvej for jer, der pendler, og en frisk løbetur mod Charlottenlund Skov er heller ikke at kimse af.
I træder indenfor i hjemmet via entréen, der også fungerer som fordelingsgang til boligens rum. Her venter blandt andet et lyst, indbydende og meget stilrent køkken med funktionelle rammer, der tillader madlavning i fællesskab, og vægbeklædning samt bordplader smelter smukt sammen med rummets generelle, herskabelige præg.
Der er fra køkkenet nem passage til de to stuer en suite, der forbindes af en dobbeltdør, og det er oplagt at placere spisebordet i den første af stuerne. I kan så vælge, om den næste skal benyttes som dagligstue med et skønt arrangement af de bløde møbler, eller om I har mere behov for rummet som et supplerende værelse. Overfor ligger soveværelset, og planløsningen afrundes af det pæne badeværelse med separat bruseniche, vindue og rummelighed.
Alt i lejligheden emmer af kvalitet fra radiatorskjulere til stukdetaljer, og der er heller ikke gået på kompromis med kvaliteten på den gode altan. Herude er der plads til cafésæt eller loungemøbler, lidt krydderurter i potter og en grill, og for jer med børn bliver gården en regulær gave, da den er særdeles børnevenlig med legefaciliteter og hyggelige lækroge….