Beskrivelse
Gedigen murermestervilla med dejlig have i Svenstrup
På Viborgvej 240 i Svenstrup lidt vest for Hammel finder I denne spændende murermestervilla med tag fra 1999. Her får I glæde af de klassiske detaljer fra den karakteristiske byggestil, og hjemmet strækker sig over tre etager fra kælder til første sal. I stueplanet kan I se frem til et værelse, et badeværelse, et køkken og en stue, mens førstesalen rummer to værelser og et repos. Kælderen afrunder villaen med fem disponible rum. Som prikken over iet er der en solrig have og et udhus med skur og carport.Fra adressen er der gåafstand til busstoppestedet, og i Hammel knap fem kilometer fra huset finder I alt til hverdagen. Det gælder både skole, dagtilbud og indkøbsmuligheder, mens Hammel også byder på gode idrætsfaciliteter, spisesteder og butikker.Udefra præsenterer villaen sig flot og markant i bybilledet med den røde murstensfacade og de klassiske træk fra murermesterstilen. I træder indenfor via entréen i stueplan, der på højre hånd fører jer til badeværelset, og ret fremme ligger køkkenet. Fra køkkenet kommer I til den hyggelige stue, der får solens stråler ind fra syd og vest, og her pryder også en charmerende brændeovn. Stueplanet afrundes af et indretningsvenligt værelse, og på førstesalen finder I de sidste to soveværelser. Kælderen har et væld af anvendelsesformål med de fem disponible rum, og i det ene er der et praktisk grovkøkken. I haven er der rig mulighed for forskellige aktiviteter både på den store fliseterrasse og på den velholdte græsplæne. Det hele vender fordelagtigt for solen, så I har glæde af mange solskinstimer udendørs. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….