Beskrivelse
Murermestervilla med beliggenhed i Skibhuskvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/10 – klik på billede –
Victoriagade indtager en fantastisk placering i Skibhuskvarteret. Beliggenheden er blandt bydelens grønneste, roligste og mest centrale, og når I samtidig får en spændende og særdeles veludnyttet murermestervilla, er der al mulig grund til at kigge nærmere på de overraskelser, der gemmer sig bag hoveddøren her i nummer 14.
Denne del af Skibhuskvarteret er noget så sjældent som et lille, døgnåbent bymuseum, hvor fine eksemplarer fra dansk byggeris absolutte guldalder stolt vises frem. Langs fortovskanten møder I alt fra prægtige palævillaer til klassiske, mere afdæmpede huse, mens Fredens Kirkegård og de almene parkanlæg slår en grøn ring om kvarteret.
Ejendommen her hører til den mondæne, men afdæmpede slags, hvor rødstensfacader og det høje, nærmest spidse sadeltag er blandt villaens mest iøjnefaldende karakteristika. Huset blev oprindeligt bygget i 1918, og ligesom det er tilfældet med resten af Odense har boligen naturligvis også forandret sig meget i det efterfølgende århundrede.
Derfor er det en både lys, lækker og tidssvarende bolig, der møder jer. Indretningsmæssigt tager huset udgangspunkt i sin etageadskillelse, der samtidig definerer boligens forskellige afdelinger. Så mens førstesalen eksempelvis er indrettet som værelsesafdeling, byder stueplan i stedet på fine, hjemlige opholdsrum. Ovenpå flankerer de to værelser et pænt badeværelse, og det ene har endda en sydvendt altan tilknyttet.
I stueplan har opholdsstuen desuden udgang til en dejlig tagterrasse, mens I derudover får en veldisponeret spisestue og et yderst charmerende og velholdt køkken. Af det samlede boligareal på 151 m2 ligger de 28 m2 i underetagen, hvor værelset endda byder på et hyggeligt ovenlysvindue. Dertil kommer et disponibelt areal på 71 m2, der tæller alt fra vaskerum og bonusbadeværelse til en række disponible rum med muligheder.
Udenfor vender baghaven stik syd, og måske derfor fremstår de solrige udemiljøer i særklasse veletablerede. Fine blomsterbede, randbede med lavendel og andre farverige indslag gør havesæsonen ekstra skøn, mens den tykke vinranke med røde druer selvfølgelig også fortjener sin plads i det fri.
I finder bogstaveligt talt alle fornødenheder lige rundt om hjørnet, og de gode, lokale faciliteter krydres af kort afstand til centrum. Kontakt EDC Skibhus for en fremvisning allerede i dag. Vores telefonnummer er 6611 6411….