Beskrivelse
Lys og rummelig hjørnelejlighed i en af Valbys smukkeste ejendomme Valgården
Lys og rummelig hjørnelejlighed i én af Valbys smukkeste ejendommeØverst på fjerde sal i én af Valbys historiske ejendomme finder I denne rummelige og moderniserede hjørnelejlighed, som må siges at være lidt af en perle. I bliver nabo til Valby Kulturhus og har udsigt til Trekronergades legeplads – den plads, hvor sporvognenes endestation lå, da netop denne ejendom, Valgården, blev bygget i 1912.~I dag er den velholdte karré et smukt vidnesbyrd om den omhu, der blev lagt i datidens detaljer og byggestandarder, og det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at den karakteristiske ejendom er erklæret bevaringsværdig i kategori 4. Meget er sket med Valby det sidste århundrede, hvor byen i byen hører til de områder, hvor udvikling og infrastruktur bliver prioriteret. Måske er det tydeligst med udbygningen af Ny Ellebjerg Station, hvor metroen åbner i 2024.Lejligheden er et afbalanceret billede på den fortid og nutid, der skal fungere side om side. Tidssvarende opdateringer af inventaret supplerer lejlighedens herskabelige stemning, hvor de højloftede rum og karakteristiske plankegulve slår tonen an. Lejligheden rummer en stor stue, som har udgang til to altaner ud mod gaden, mens det mindste af de to øvrige værelser har en større altan ind mod ejendommens hyggelige gårdmiljø. Køkkenet har fået sin gavmilde størrelse ved at åbne op til fordelingsgangen, og planløsningen afrundes af et pænt, lyst badeværelse med separat bruseniche.Der er muligheder med planløsningen, hvis I ønsker et ekstra værelse. For nuværende er det bare lækkert med et godt lysindfald fra flere verdenshjørner i den skønne stue. Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning….