Beskrivelse
I et fredeligt villakvarter i det gamle, hyggelige Valby Have har I nu mulighed for at flytte ind i denne lejlighed med fire værelser og en skøn, sydvestvendt altan. Lejlighedens indretning er fleksibel, og her kan både solisten, parret eller den lille familie flytte ind, mens lejligheden også let kan deles mellem hele tre roomies.
Lejlighedens 75 kvadratmeter fordeler sig på tre værelser og en stue, og hertil kommer et køkken og et badeværelse. De tre værelser kommer alle i fornuftige størrelser og kan indrettes til både soveværelser, børneværelser eller kontor og hobbyrum. Hjemmets stue har et dejligt lysindfald og her er god plads til både et stort middagsbord og en komfortabel flydersofa – et rum, hvor familie og venner kan samles. Køkkenet er opdateret med flotte moduler og kommer ligeledes i en god størrelse med en fornuftig mængde plads til at hygge om madlavningen, mens opvaskemaskinen klarer opvasken for jer. Endelig er badeværelset indrettet med flotte mørke fliser og en separat bruseniche.
Fra stuen får I adgang til en rummelig altan, der vender mod sydvest og giver jer et ekstra rum i de varme måneder med soltimer dagen lang. Til lejligheden hører også en stor og hyggelig baggård, der er omkranset af buskads, beplantet med græs og indrettet med små kroge, som giver en rigtig baghavestemning.
Blandt villaveje og grønne parker får I hjemme i et veletableret og roligt kvarter i Valby, hvor I samtidig har nem adgang til byens liv og muligheder. På den anden side af vejen har I Vigerslevparken, der bliver til Valbyparken, og her kan I udforske alt fra foreningsliv til badestrand og festivaler. Både indkøb, skole og daginstitution ligger desuden i gåafstand. Efter en cykeltur på godt tyve minutter er I i Indre By, mens S-tog fra Åmarken St. og metro fra København Syd St. nås efter cirka fire og otte minutter på cyklen.


