Beskrivelse
Rummelig gulstensvilla tæt på strand med skøn udsigt
600 meter fra det vilde Vesterhav findes denne gulstensvilla placeret i rolige omgivelser med mange skønne naturoplevelser i nærområdet, hvad end man ønsker at begive sig udover heden eller mærke sandet mellem tæerne ved Vesterhavet. Selvom man befinder sig i naturen på Skagen Odde, er man også nær indkøbsmuligheder og med 5 minutter på cykel, når man Gl. Skagen med alle de charmerende gule Skagenshuse med røde tegltage. Gl. Skagen byder ligeledes på et væld af oplevelser i form af det ikoniske Sømærke, bydelens arkitektoniske udtryk og det velrenommeret badehotel Ruths Hotel.Her har man en villa med god plads og mulighed for at samle familien i sommermånederne i det åbne køkkenalrum, mens børnene render ind og ud fra haven gennem terrassedøren. Ligeledes er det oplagt i de koldere tider at samles foran brændeovnen oppe i stuen, mens man nyder udsigten af solen, der går ned over klitterne. Der er flere gode regulære rum, og de fremstår alle velholdte og i god stand.Villaens boligareal på 174 m² er fordelt med 102 m² på stueplan og 72 m² på første sal.Villaen er indrettet med følgende: Entré med garderobe – Fordelingsgang – Værelse – Værelse med indbygget skab – Badeværelse med bruseniche – Værelse med indbygget skab – Trapperum til 1. sal – Lyst køkkenalrum med store vinduespartier, parketgulv og udgang til sydvestvendt flisebelagt terrasse – Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til både terrasse og baghave. 1. sal: Repos med adgang til skunk med opbevaringsplads – Badeværelse med bruseniche – Soveværelse med trægulv og skabsplads – Badeværelse med bruseniche – Lys stue med trægulv, brændeovn og udgang til svalegang med fin udsigt til klitterne og Sømærket.Villaen er opført i 1973 på en 775 m² stor grund, dejlig overskuelig have med fin sydvendt terrasse, hvor man kan smække benene op og nyde solen hele dagen. Yderligere har villaen indkørsel til 49 m² garage, hvoraf man har god plads til sine biler….