Beskrivelse
Stor familievilla på lukket vej i Overlund
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/10 – klik på billede –
Er du på jagt efter en rummelig villa i det eftertragtede Overlund-kvarter i Viborg? Så er Vildsvinhøjen 4 den perfekte mulighed for dig og familien. Denne velholdte villa fra 1978 byder på 170 m² bolig og en yderst anvendelig kælder på 63 m², hvilket giver masser af plads til både hverdag og fritid. Villaen er løbende blevet renoveret med sans for kvalitet og funktionalitet og køkken, bryggers og hele to badeværelser er blevet opdateret til moderne standarder.
Boligens hjerte er det store, lyse køkken-alrum, der indbyder til hyggelige stunder med familie og venner. De tre værelser giver god plads til den mindre eller mellemstore familie, og skulle behovet for flere værelser opstå, er der mulighed for at udvide både i stuen og på 1. sal. På førstesalen venter en skøn stue med udsigt over byen, som kan nydes fra boligens store vinduespartier.
Hele herligheden rundes af i en skøn kælder, der er den oplagte afdeling til familiens teenager. I kælderen findes stort disponibelt rum/aktivitetsrum, depotrum samt garage.
Grunden på 981 m² giver rigeligt med udeplads, hvor børnene kan lege, eller I kan nyde de hyggelige terrasseområder til grillaftener og afslapning. Beliggenheden i det attraktive Overlund-kvarter er ideel for børnefamilier, med kort afstand til både skoler, indkøb og natur.
Her får du en villa, der både rummer plads og moderne komfort – Vi er klar til at byde dig velkommen!…