Beskrivelse
Flot, herskabelig patriciervilla i Viby nær Marselisborgskovene
Nu har vi fornøjelsen af at byde velkomne indenfor i denne smukke patriciervilla i Viby, som tidligere har fungeret som hovedkvarteret for Aarhus Vandværk. Her får I et hjem fyldt med flotte, herskabelige detaljer, og foruden en kælder venter jer halvandet plan med en god planløsning. Glæd jer også til haven med en dejlig terrasse. I bosætter jer attraktivt i Viby med kort vej til Marselisborgskovene, Tangkrogen og Tivoli Friheden. Derudover tilgodeses I også af den nemme adgang til hverdagens nødvendigheder, og inden for en radius af bare 450 meter finder I skole, daginstitution, indkøb og busstoppested, mens Letbanen og idrætsfaciliteter hurtigt nås på cyklen. Samme transportmiddel bringer jer til Aarhus C på et kvarter.Den lukkede grund på 1.703 m2 er omkranset af høje træer, så her er ganske ugeneret. Villaen ligger tilmed tilbagetrukket og toner fornemt frem med en pudset facade, et rødt tegltag og hvidsprossede vinduer. I får også en carport med et tilhørende redskabsskur.Indenfor sættes stemningen af den dekorative stukkatur og den gode loftshøjde, der opleves i flere rum. Især de tre sammenhængende stuer tager sig flot ud med de charmerende detaljer, og her skal I også bemærke det imponerende lysindfald fra blandt andet den smukke karnap. Køkkenet er pænt udført med hvide, grebsfrie fronter og har adgang til et lille viktualierum, hvor hjemmesylt og andre madvarer let kan opbevares. Stueplanet afrundes af et gæstetoilet, og herefter fører den elegante svingtrappe op til første sal, som byder på tre dejlige værelser og et lækkert badeværelse med både spabad og en muret bruseniche. Fra det største af værelserne er der ydermere udgang til en sydvendt altan. Kælderen supplerer med et brusebadeværelse, fire disponible rum, et bryggers og et viktualirum. Om sommeren nydes de solrige dage på fliseterrassen i baghaven….