Beskrivelse
Fantastisk hyggeligt byhus i Østbyen – tæt på alle faciliteter
OMRÅDET: Dette meget charmerende og veldisponerede byhus ligger i den attraktive østlige bydel og det populære Sygehuskvarter. Huset ligger i en af byens hyggelige gader med små fine byhuse og flot renoverede ejendomme til flere familier. Beliggende tæt ved havnefronten på en stille vej uden gennemkørende trafik. Området ved havnefronten oplever i disse år en sand forvandling med mange nye og mondæne byggerier, gode indkøbsmuligheder og kanaler langs fjorden. Gaden ligger endvidere lige ved skønne Caroline Amalielunden med det smukke kunstmuseum, friluftsscenen og den fine udsigt over byen. Fra huset her er der kun 2 minutter til Lunden og ganske kort gåafstand til latinerkvarteret ved det Ny Teater, strøget, banegården og Langelinie.Indretning:Huset er indrettet i flot rå og charmerende stil og overalt er det lyst og indbydende. Først træder du ind i en entre med trappe til såvel kælder som stueetage og tagetage. I stueetagen finder du en intim og hyggelig opholdsstue med plankegulve – fantastisk stort og lyst køkken/alrum med lyse vægge og lofter samt charmerende rå plankegulve – fra alrum adgang til lyst køkken med god skabsplads og med udgang til den hyggelige lille have. Tagetagen med husets værelser rummer et dejligt stort soveværelse med flotte afhøvlede plankegulve samt et ekstra værelse med udgang til den store solfyldte tagterrasse – her har men et fantastisk kig ud over området og ned til havneområdet – sidst men ikke mindst et ældre charmerende badeværelse med karbad/brusebad – toilet samt håndvask. I kælderen findes bryggers/vaskerum samt 2 disponible rum til opbevaring samt udgang til haven.En lille perle – beliggende i en af byens mest attraktive gader….