Beskrivelse
Flot villa i forskudte plan på populær adresse lige ved vandet
Flot villa i forskudte plan på populær adresse lige ved vandetI den gamle, hyggelige del af Høruphav finder vi Vimmelskaftet 2 og denne klassiske villa fuld af charme. Med sine forskudte plan gøres planløsningen både spændende og dynamisk for hele børnefamilien, der kan flytte ind med det samme og nyde godt af den solrige grund og den kvalitetsfyldte villas mange elementer, for slet ikke at tale om den nemme adgang til vandet lige nede for enden af vejen.Hvidpudset facade, rødt tegltag og en helt igennem charmerende arkitektur venter på adressen, hvor bede indkranset af stengærde er med til at lægge en smule afstand til den ellers så rolige og trygge villavej. Bilen kan fortsætte ind i den store garage, mens den flisebelagte baggård nemt kan udsmykkes med båd, trailer eller lignende. Flisebelægningen er ligesom selve huset i flere niveauer, så der er en helt naturlig del af den, der er formet som terrasse til grillmiddage og skønne stunder i solskin eller under markisen. Selve haven er ligeledes fuld af sol og er nem at holde, så ungerne ganske uforstyrret kan spille bold eller lege tagfat.Omme bag hoveddøren står den pæne, lyse entré klar til at tage imod, og allerede her fornemmes niveauinddelingen, da man i samme plan har stue med brændeovn, gæstetoilet og køkken, mens endnu en stue findes et par trin nede sammen med en baggang med egen udgang og vask. På samme måde er der også niveauforskelle på førstesal, der på den ene side har to værelser, walk-in og bad, og på den anden side har det sidste værelse og badeværelse. Dertil kommer en rigtig god kælder med klinkegulve og store anvendelige rum inkl. både vaskerum og vinkælder. Overalt fremstår huset indbydende, lyst og velholdt, og der er derfor ikke noget i vejen for at rykke direkte ind, mens et særligt stort plus er, at ejendommen har fjernvarme som varmekilde. Der har tidligere været liberalt erhverv på adressen, hvilket der kan søges om igen, hvis det har interesse.Glæden er stor ved denne adresse, som ligger i et smørhul mellem den smukke natur og det pulserende byliv. Gendarmstien ligger langs vandet, som tiltrækker vandrere og mountainbikere fra hele landet og giver området en stor herlighedsværdi for naturelskere og friluftsmennesker. Selve Høruphav byder på indkøbsmuligheder, apotek, strand, lystbådehavn og restaurant mellem to og fem minutters gang fra matriklen, mens der også findes rigtig god skole og idrætsfaciliteter i cykelafstand. Skal man til Sønderborg, kan byens midte nås på bare syv minutter, hvor et væld af restauranter, caféer, butikker og kulturelle tilbud åbner sig op.Vi glæder os til at byde velkommen.Var denne bolig ikke helt det du søgte? Så bliv Guldkøber – så er du sikker på at du er den første som får besked om nye spændende boliger til salg. Kontakt os allerede i dag for at blive skrevet op i vores Guldkøberkartotek. Husk at vi også altid tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig. Overvejer du derfor at sælge din bolig eller er du blot nysgerrig på hvad din bolig kan sælges for i det nuværende marked, så kontakt os på mail 6400@mailreal.dk eller på tlf. 74 42 33 44….