Beskrivelse
KARISMATISK FAMILIEHJEM MED GRØN HAVE OG GOD LOKATION
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/7 – klik på billede –
Vinklet flot på hjørnet ligger det nymalede, mørkegrå familiehus med hvide vinduer og kirsebærtræer. Det står i flot harmoni med de grønne buske og den meget centrale beliggenhed tæt ved Løgstørs by og skole. Byen byder både på biograf, fitnesscenter, sportshaller og havnemiljø med god stemning, sol og vaffelis. Frederik VII’s kanal strækker sig også her – helt perfekt til en smuk søndags-gåtur mod Lendrup Strand. Parker i den gode garage med elport og godt med plads. Haven er ugeneret, grøn og med godt terrasseområde, hvor I snildt kan holde samlende havefester for gamle og nye venner, mens ungerne tumler rundt på plænen. Huset er fuldkommen indflytningsklart og har plads til hele familien: Indrettet lyst og lækkert med tre gode værelser på første sal og en stueetage med afslappende gulvvarme i stuen, køkkenet med spiseplads, gangen og det rummelige badeværelse. Huset er for nyligt udbygget med et bryggersrum med plads til vaskefaciliteter, udhæng er vedligeholdelsesfrit og taget også af nyere dato. Dertil er her en lille, men tør krybekælder….