Beskrivelse
Skøn landejendom – midt i Hårbølle by og direkte til åbne marker
I downtown Hårbølle har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne skønne landejendom, som byder på et væld af muligheder med sit spændende bygningssæt samt ikke mindst beliggenheden direkte til åbne marker imod syd. Du kommer til at bo midt i Hårbølle By, men stadig lidt ude på landet og der er god plads til udfoldelser af enhver slags på den 1,7 hektar store grund. Hårbølle by er kendt for sit kreative miljø med Hårbøllehuset som omdrejningspunkt for mange kulturelle oplevelser året rundt. Derudover har byen sin egen daginstitution Turmalin og en frivilligt baseret børne-/ungdomsklub, hvor børn og unge fra lokalområdet nyder at boltre sig. Desuden er der gode forbindelser til øens skoler, idet skolebussen kører igennem byen, så børnene selv kan tage til og fra skole.Du er i kort afstand til vandet og finder gode badestrande for enden af Brøndegårdsvej eller ved campingpladsen. Står den på mere maritime oplevelser kan vi anbefale Hårbølle Havn og et besøg hos Havnehøkeren til en god kop kaffe. Desuden finder du Fanefjord Skov indenfor kort afstand, så alt i alt er der rig mulighed for gode naturoplevelser. Hårbølle er også den foretrukne lokation, hvis du til daglig pendler til København, idet man nemt kommer på Sydmotorvejen via Farø.Boligen er i moderne stand og rummer plads til den store familie eller flere generationer under samme tag – eller gør som nuværende ejer og lej gæsteafdelingen ud via Airbnb. Du får også flere gode udhusbygninger – herunder et tidligere snedkerværksted, som kan indrettes til værksted, galleri, spillerum, musiklokale, yogasal, mv. – det er næsten kun fantasien der sætter grænserne.Du bydes velkommen indenfor i boligen i den store klinkebelagte entre, som giver adgang til pænt flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme. Desuden separat indgang til bryggers med vaskeinstallation og indedelen af husets primære varmekilde – en luft-til-vand varmepumpe installeret i 2022. Ved samme lejlighed er der udskiftet og nyinstalleret en del radiatorer i ejendommen. Stor lys opholdsstue med brændeovn i ca. 20 år gammel tilbygning. Forbindelse til resten af huset sker via opvarmet isoleret udestue med klinkegulv. Udestuen har udgang til en stor og hyggelig terrasse. Her kan du sidde i læ og nyde havens mange facetter. Kæmpe stort og veludstyret køkken med klinkegulv, endnu en brændeovn og trappe til husets 1. sal. Desuden walk-in-closet og to børneværelser, hvoraf det ene tidligere har været to værelser. 1. salen indeholder møblerbar repos samt stort soveværelse og kontor/arbejdsværelse.I separat afdeling (med forbindelse fra køkkenet) findes gæsteafdeling med fordelingsgang, eget badeværelse med brus, to soveværelser samt lille thekøkken med spiseplads. Gæsteafdelingen kan lukkes af til hovedhuset og der er egen separat indgang, hvilket bl.a. gør det velegnet til udlejning via Airbnb.Den tilhørende grund er et helt kapitel for sig selv. Den er opdelt i flere sektioner og rummer: En stor græsplæne til børnenes boldspil. En hesteafdeling med stort læskur til løsdrift samt gode arealer til hestefolde. En sansehave til rolige yoga-sessions og med hyggeligt shelter, der gør det muligt at overnatte i det fri. Desuden ældre indhegning som nemt kan reetableres til mindre dyrehold, hvis du ønsker det. Der er selvfølgelig et væld af øvrige muligheder for anvendelse – ikke mindst på grund af størrelsen på hele 17.394 m2.Der er mulighed for at anvende ejendommen som fritidsbolig (med flexboligtilladelse). Fibernet er indlagt, så forbindelsen til omverdenen er sikret.Kan du se dig selv på Vindebækvej 55 i Hårbølle? Så tøv ikke med at booke en fremvisning af denne skønne ejendom.Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 for nærmere aftale om fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage….