Beskrivelse
Fredelig idyl med bedste beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/7 – klik på billede –
Midt på Ærø ved gadekæret i den lille by, finder du denne yderst charmerende ejendom, med den skønneste store have, og endda med et godt kig ud over havet fra havepavillonen! I den gamle have mod syd er der fuldstændig ugenert og der er masser fantastiske hyggekroge og gemmesteder, og om sommeren og efteråret finder man et væld af gode frugter, bær og nødder
I byen er der både kro og kirke, der er købmanden der kan klare det meste, der er masser af liv, godt naboskab og børnefamilier som flytter til. Og så er der jo gratisbusserne rundt til resten af øen, som holder lige rundt om hjørnet
Huset er godt og gedigent, der er overalt god loftshøjde, der er godt isoleret, og er siden ca. år 2000 gennemgribende renoveret med blandt andet køkken, bryggers og bad med klinker og gulvvarme, og så er der naturligvis indlagt fibernet
Boligen på de 154 m2 i 1 plan indeholder: Meget stor og møblérbar entre og ligeledes meget stort køkken/alrum i hele husets bredde med lysindfald fra 3 sider, ikke mindre end 4 stuer/værelser en suite mod syd, og fra en af dem udgang til terrassen og haven.
Derudover er der dejligt stort flisebadeværelse i flotte retrofarver med muret bruseniche, godt gæstetoilet, og stort praktisk grovkøkken/bryggers. I sidebygningen er der stort værksted og lukket garage.
Vi glæder os til at vise jer idyllen, så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning!…